Ligheden med Jutul-Stuen, denne gamle Arestue, er
jo iøinefaldende.
Sammenlignes derhos Fig. 51 med Fig. 44, saa sees, at den throndhjemske Stueform svarer til den, som i de akershusiske Bygder maatte fremstilles som Undtagelse fra Regelen der. Men det vil erindres, at til denne Undtagelses-Form svarede fremdeles de to gamle Arestuer i Christiania Stift, hvis Form var bekjendt, saa det kunde yttres som en Formodning, at hvad der nu for Tiden var Undtagelse, det havde netop været det Almindelige i hin Fortid, da Arestuens Skik endnu herskede (Side 246).
Jeg sammenfatter Alt i en Sum, idet jeg yttrer denne Mening om, hvorledes den akershusiske og den throndhjemske Stueform er bleven til.
Oprindelig brugtes Arestuer af ens Bygning og Indretning baade sønden- og nordenfor Dovre, og paa begge Steder ere i en senere Tid disse Stuer ombyttede med Lysovn-Stuer; men dette er skeet paa forskjellig Maade: i de akershusiske Bygder blev med det samme (paa Undtagelser nær) selve Husformen forandret, saaledes nemlig, at Hoved-Indgangsdøren, som før havde ført ind gjennnem en Forstue, nu kom til at staa paa selve Stuens Langvæg (Fig. 40) – i de throndhjemske Bygder derimod blev den gamle Husform beholdt uforandret, saa Døren forblev staaende paa Forstue-Væggen (Fig. 51).[1]
- ↑ En anden Forandring er vel gjort i de throndhjemske saavel som i de akershusiske Bygder, at nemlig selve Stuen er bleven mere ligelig firkantet, medens baade Jutulstuen i Rennebo og Fyndar-Huset i Numedalen have Stuen langagtig, svarende til den langagtige Are (sml. Side 241). Begge disse to Oldtids-Huse ligne hinanden ogsaa deri, at Skillevæggen mellem den halve Kleve og Forstuen kun er et Planke-Panel, ikke laftet Stokkevæg, saa man kan skjønne, at det ikke har været Meningen, at Kleven skulde være Varmeværelse; i de nuværende throndhjemske Huse er denne Væg tømret og altsaa skikket til at holde Kulden ude.
