skiller imod Kleven eller Kammeret. Begge disse Tegninger ville forhaabentlig oplyse, hvad der endnu efter de første Tegninger af Huset monne være dunkelt med Hensyn til selve Bygningsmaaden, Ramloftets Stilling o. s. v.
Men her vil jeg tale om de Ting, som vi finde i Stuen ved den nævnte Væg, og først skal jeg gjøre opmærksom paa Haandklædet, som hænger der tæt ved Kleve-Døren. Det hænger under en egen Indretning, der kan beskrives som et lidet Skab med et rundt Hul istedetfor Dør; i dette Skab kan Husbonden kaste fra sig sine Votter eller andre Smaating, og derfor kaldes det Kastet. Paa Undersiden af dette er en Kavl eller Træ-Rulle befæstet, og over den er Haandklædet udbredt, saa det hænger ned med begge Ender. Det er langt og smalt og forneden prydet med Fryndser af det Slag, som (ialfald i nordre
land eller England, saa skulde man tro, at Navnet ligeledes maatte være kommet derfra, og at det altsaa ogsaa maatte være kjendt i det samme Lands Sprog. Men efter hvad en kyndig Sprogforsker har sagt mig, forekommer ikke Ordet i noget fremmed Sprog, og dermed er den Forklaring udelukket. Paa den anden Side forekommer heller ikke Ordet i noget nordisk Skrift fra Middelalderen, og det kan da heller ikke med Bestemthed paastaaes, at Ordet og Tingen fra gammel Tid af har været kjendt i disse nordiske Lande. I en Beskrivelse over Folkelivet i Sætersdalen ved Aaret 1780 finder jeg den Oplysning, at Slaattekarlen havde Brynestenen (til at bryne Ljaaen med) hængende ved Siden i „en liden Kiste af helt Træ“, og denne kunstig udhulede Kiste hed „Skaap“ (Top. Journ. XXVII, 71). Nu gjætter jeg indtil videre paa, at Ordet oprindelig har betegnet ethvert kunstigt Træskjærings- eller Snedkerarbeide (af det Ord „skabe“, danne), og at det lidt efter lidt er kommet til i Særdeleshed at betegne dette Stykke Bohave i Stuen, som langt om længe og kanske først i de senere Aarhundreder kan have faaet sin bestemte Skik efter mange Forandringer og Forbedringer af den ældgamle Kistes Simpelhed.
