Det er ganske mærkværdigt, hvor jevnt den throndhjemske
Stueforms Skik hersker ialfald i Gul- og Ørkedalen
samt Opdal. I dette Strøg har jeg havt Anledning
til at se mig om i de fleste Bygder. I Opdal har jeg
seet to Vinterstuer med Indgangsdøren paa akershusisk Vis
(se Side 233, Anm.), og ligesaa en ringe Sommerstue i
Holtaalens Sogn i Guldalen; men paa disse Undtagelser
nær har mit Øie nok ikke seet nogen almindelig Bondegaard
eller skikkelig Husmandsplads, uden at Stuebygningen, eller
ialfald hvad man kunde kalde Hoveddelen eller Kjernen af
den, svarede til Fig. 51, enten uforandret eller med let
kjendelige Tillæmpninger. Der er vistnok en og anden Husmandsstue,
hvor der ikke har været Raad til at følge
Skikken, og omvendt er det Tilfælde paa nogle Præstegaarde
(ikke alle) og paa enkelte andre „Storingers“ Gaarde,
helst nær Throndhjems By, at Stuebygningerne staa ligesom
udenfor Bygde-Skikken; men det Slags Undtagelser
kunne billigvis sættes ud af Betragtning. I Indherred er
jeg mindre kjendt personlig; men det Lidet, jeg har seet der,
i Forbindelse med Oplysninger, jeg fik af kjendte Mænd,
synes mig at godtgjøre, at Fig. 51 ialfald har været den
herskende Form og trods adskillige Forandringer i senere
Tider endnu ligesom ligger til Grund for de fleste Stuebygninger.
I Fig. 51 har jeg antydet Bohavets Plads. Høisædet med Krogskabet sees skraa over for Ildstedet ganske som i Fig. 3 eller 29; alle de andre Gjenstande findes ogsaa hver paa sin Plads, ganske efter den akershusiske Maade. Kun har jeg ikke paa Tegningen antydet Fremskabet. Efter nogle Exempler fra Holtaalen, Soknedalen og Meldalen tror jeg nok, at Fremskabet for et Par Menneskealdere siden baade har seet ligedan ud og har staaet paa samme Plads som i de akershusiske Bygder; men baade er Skabets Form nu meget forandret, og almindelig
