stuen; den fører op paa en liden Gang paa Loftet, og fra den kommer man ind paa et Klæde- eller Senge-Loft, som er lige over den lille Kleve.
Man vil se, at denne Opstugu svarer til det gudbrandsdalske Ramloft, kun at Trappen staar ikke udvendig, men i Forstuen, hvisaarsag igjen Opstugu maatte afdeles i en Gang og selve Loftet.
Denne Indretning sees nu kun paa ældre Huse, mest paa Smaagaarde og Husmandspladse. Paa større Gaarde veed jeg kun at have seet den paa Skydsskifterne Drivstuen og Rise. Den er gaaet af Mode og holder paa at forsvinde. Men den har været meget udbredt i ældre Tider, som gamle Folk have forklaret mig, og det alt til Grændserne mod Sundalen og Todalen i Nordmør. Men udenfor Opdals Grændser har jeg hverken seet eller hørt til Opstugu.
Men lægge vi Opstugu og Ramloft sammen, som kun lidet forskjellige Former af den taarnagtige Forhøining, der tjener til at give Stuehuset Anseelse, saa have vi altsaa gjort Bekjendtskab med en eiendommelig Bygnings-Stik, hvis forsvindende Spor kan forfølges alt fra Grændsen mod Nordmør til Hedemarken og Solør (§ 10). Og hertil har sluttet sig den beslægtede Skik med Barfrø-Taarnet foran den østerdalske Stue, som der ogsaa netop er Levninger af (§ 17). Det er, som om disse Levninger have dryet og dryet, at dog kanske Opmærksomheden maatte vorde henledet paa hine Fortidens Skikkelser, at de ikke saa ganske skulde begraves i Forglemmelse.
Et endnu vil jeg tillade mig at henlede Opmærksomheden paa. Af Tegningen vil man kanske skjønne, at Forstuevæggen, hvor Døren staar, er et Panel med Sprinkelværk og Lysaabninger. Jeg har vel seet Opstugu-Bygninger, hvor denne Væg er af Tømmer; men den Maade med Panel synes at have været almindeligst, og den gjenfindes paa
