store vakkre Bygninger, som ere opførte efter Opstugu-Tiden men dog noget gamle. Og netop paa saadanne Bygninger har jeg seet denne Panelvæg smykket med overmaade vakkert Træskjærings-Arbeide af den gudbrandsdalske Krølle-Skurd. Ja, fra Opdal har denne Forsirings- Skik naaet ned til Sundalen, hvor jeg har seet dens Prydelser paa et Par Gaarde. Jeg skulde meget ønske, at jeg havde kunnet levere en Afbildning deraf.[1]
Og det er underligt at lægge Mærke til, hvorledes det gjerne gaar: en Skik kan tilsyneladende forsvinde ganske, og dog kan det være, at den har vidst at forplante sig, kun i noget forandrede Former eller saakaldte Overgangs-Former. Om nogle Aar skal der maaske ikke være noget Hus igjen med hin vakkre halvaabne Panelvæg for Forstuen, og Folk i Opdal selv skulle da vel ikke tænke sig andet, end at den Skik er forsvunden; men jeg tror, at den egne Maade, hvorpaa Forstuen er indrettet paa Præstegaarden og i Ingebret Sæters Hus, maa være en bevidst eller ubevidst Efterligning og Tillæmpning af hin Skik.
Den Bygning, som vi maa tænke os som Grundform for den throndhjemske Stue og svarende til Grunplanen Fig. 51, er hvad den throndhjemske Bonde kalder Laag-Stugu (laag d. e. lav), en Bygning paa kun et Stokværk, paa godt Tømmerarbeide nær ganske tarvelig udstyret, derfor kun med et Vindue, nær Høisædes-Pladsen.[2]
- ↑ At Krølleskurden er kommen til Opdal fra Gudbrandsdalen af, er en Formodning, som jeg har antydet Side 205. I Opdal er nok denne Træskjæring gaaet af Mode nu; men en rimeligvis herfra stammende Afart af Krølleskurden (i mine Øine ikke fuldt saa smuk) synes nu at blomstre i Nabosognet Rennebo.
- ↑ Selve Stuen var naturligvis Røst-Stue (Side 223), hvis Rum gik lige op til Mønsaasen. Ofte var der dog en saakaldet Halv-
