Bygd for Bygd, medens han paa enkelte Undtagelser nær fandt, at Røgstuen endnu ved den Tid var den herskende Hus-Skik i Fjord-Distriktet.
Paa saadanne Grunde siger jeg altsaa, at den throndhjemske Stueform er opkommet i Indlandet, og at den derfra har udbredt sig, ja fremdeles holder paa at udbrede sig til Fjord-Distriktet.
Det er dog især inde i Fjordene og i de derfra opgaaede smaa Dale, at man nu finder Huse af Indlandets Art. Ude mod Havet lader det til, at Tingenes Gang har været anderledes: her forsvandt Røgstuen kanske allerførst, men dels stod Folket lidet i Forbindelse med Indlandets Bygder, og dels gjorde Mangelen paa Brænde og Bygnings-Tømmer, at det var vanskeligt at følge Indlandets Skik.
En Hoved-Bygd i Fjord-Distriktet er Surendalen. Den staar i Samfærdsel med Ørkedalens nedre Bygder, og fra disse er troligvis den Bygnings-Skik kommen, som nu har fortrængt den ældre saaledes, at medens Schøning i 1773 fandt Røgstuen „endnu meget i Brug,“[1] saa hørte jeg sige i 1859, at der kun skulde være to Røgstuer igjen.
Det er endogsaa troligt, at den Udvikling af den throndhjemske Stueform, som jeg fandt paa nogle Gaarde her, er opkommen i Ørkedalen. Til Sammenligning med Fig. 57, der netop er hentet fra Orkedalens Præstegjeld, kan jeg saaledes fra Surendalen fremstille Fig. 58, med saadan Indretning:
- ↑ Schønings „Reise“ (trykt 1778), II, 55.
