Almuer lægge for Dagen, og som jeg netop i Bonden Erik Gjøra fandt et udmærket og hæderligt Exempel paa.
Jeg maa bede Læseren endnu engang betragte Fig. 58: der er en Afvigelse deri fra alle de Tegninger af samme Slag, som jeg hidtil har meddelt fra throndhjemske eller akershusiske Bygder, nemlig, at Høisædet har sin Plads ikke skraa over for Ildstedet, men jevnsides med dette eller ved samme Væg.
Paa et enkelt Strøg nær, som jeg omtalte Side 239, er det som en ufravigelig Lov, at Høisædet staar skraa over for Ildstedet – Hus for Hus og Bygd for Bygd, saa vidt den akershusiske og den throndhjemske Stueform hersker, indtil man kommer til Nordmør. Her er der lige modsat neppe et Hus, af dem, som have Høisæde, uden at dette saar som i Fig. 58.
Denne Egenhed her i Nordmør er at betragte som en Levning af og en Mindelse om den fordums Røgstue. De Røgstuer, som endnu ere til her, vidne derom, og gamle Mænds Erindring stadfæster det.
Den nordmørske Røgstue havde – som det siden skal sees – meget tilfælles med den throndhjemske Stue i dens oprindelige Simpelhed (Fig. 51) – kun at Ildstedet var Røgovn og Høisædet stod jevnsides med dette. Blev Røgovnen taget ud og en Lysovn sat istedet, saa var det en Skue af Throndhjems Art, selv om Høisædet blev urørt. Og saa lod man det da være urørt.[1]
Jeg tænker, det kan være gaaet andre Reisende som mig, naar de paa Touren fra Christiania til Throndhjem tre dragne gjennem Gudbrandsdalen og have naaet frem til
- ↑ Jeg anfører til nærmere Iagttagelse at det svæver mig for, at denne nordmørske Egenhed fra Sundalen af skal kunne forfølges et Stykke ind i Opdal, lige op til Hoved-Kirken.
