ogsaa her, men er sløifet. Og den kunde saa ganske sløifes af den Grund, at her er Indgangsdørens Plads anderledes, og her er en Forstue, som gjør det lunt om Stuedøren (Fig. 51). Men naar der ikke længer var Svalgang, som skyggede, saa var der Intet iveien for, at Stuen kunde faa sine Vinduer paa Langvæggen; men derved blev Gavlvæggen fri, saa der fremdeles ikke var Noget iveien for at bygge et Værelse til for Enden af Huset (Fig. 54). Ligesaa for den anden Ende, ved Ny-Stuen (Fig. 55). Huset kunde altsaa udvides med saa mange Værelser, som man ønskede. Men et saadant langt Hus, med denne Række af Værelser og Vinduer, ligedan i øvre og nedre Stokværk, er saa overmaade ensformigt at se til.
Ja, Ensformighed bliver vel Mærket for den throndhjemske Bygnings-Skik ogsaa da, naar vi ikke blot se hen til det enkelte Hus, som er opført i dens Stil, men til Gaardenes og Bygdernes Bebyggelse i det Hele.
Netop den paaviste Række af Omstændigheder (det begyndte med Indgangsdørens Plads), som saa at sige satte Grændse for den akershusiske Stuebygnings Væxt i Længden, havde yderligere til Følge, at naar man vilde have en større Bekvemmelighed, saa maatte man enten som i Gudbrandsdalen beholde den gamle og uregelmæssige Klynge af Bygninger (Fig. 18, 19 og 20) eller som i Østerdalen opføre nymodens Gjæstebygninger (Side 225), eller ogsaa maatte man finde paa alskens nye Husformer, lige fra den uregelmæssige Tilbygning af et gudbrandsdalsk Bagkammer (Fig. 30) eller de underlig sammensatte jarlsbergske Huse (Fig. 44 og 45) til de endeløst mange Forsøg paa at samle en tilstrækkelig Mængde af Værelser under et Tag i de nymodens Huse paa enkelt Høide, men dobbelt Bredde (Fig. 47). Men formedelst alt dette er der fremkommet store Forskjelligheder i de enkelte større akershusiske Dalfører og Bygdelag saa Mange nu vel endog ville have vanskeligt
