Side:Folkevennen 1861.djvu/31

27

læses følgende Fortælling om et Gjæstebud paa Bergthors-Kvaale: „Det var Sædvane mellem Gunnar og Njaal, at hver sin Vinter var den ene af dem til Gjæst hos den anden, for Venskabs Skyld; nu var det Gunnars Tour at reise til Njaal, og de foer da sammen til Bergthors-Kvaale, Gunnar og hans Kone Halgerd. Njaal tog vel imod dem. Og da de havde været der en Stund, kom ogsaa Helge Njaalssøn og hans Kone Thorhalla. Bergthora, Husmoderen og Helges Moder, gik da med Thorhalla hen til Kvinde-Bænken og sagde til Halgerd: Du maa toke dig, saa denne Kone kan faa Plads. Halgerd svarede: Jeg toker mig ikke, for jeg vil ikke lade mig drive hen i Krogen. – Her faar jeg raade, vedblev Bergthora, og nu kom Thorhalla til Sæde. – Bergthora gik for Bordet med Haandtvæt, og Halgerd greb hendes Haand og sagde: Der er ikke saa stor Forskjel paa Dig og Njaal: Du har Kart-Negl paa hver Finger, og han er skjægløs. – Det er sandt, sagde Bergthora, men hverken min Mand eller jeg har kastet hinanden det i Næsen; og han var ikke skjægløs, Thorvald, den forrige Manden din, og alligevel fik Du taget ham af Dage. – Da raabte Halgerd: Lidet gavner det mig, at jeg har den raskeste Karl paa Island til Mand, naar Du ikke hevner dette, Gunnar! – Denne sprang op, steg over Bordet frem paa Gulvet og raabte: Fare hjem vil jeg, og det passer sig bedst, at Du trætter med dine Husfolk og ikke i andre Folks Huse; Njaal skylder jeg al Tak og Ære, og ikke vil jeg være din Kastekjæp og lade mig ægge af Dig. – Saa reiste de hjem. – Husk det, Bergthora, fik Halgerd sagt, at vor Sag er ikke opgjort med det. Bergthora svarede hende, at hun ikke maatte vente at vinde Noget. Gunnar taug til dette og reiste hjem til sin Gaard og var hjemme al Vinteren.“ – Den betænkte og retsindige Njaals og den aabne, kjække Gunnars ædle Venskab, Bergthoras Bestemthed og Nid-