Denne siden er ikke korrekturlest
311
stokkene ret vel i hinanden“ o. s. v. Og i Almindelighed maa han tillægge dem „Mangel af ret frit Haandelag, da der ikke gjerne yttrer sig nogen naturlig Behændighed i ret kjendelig Grad ved deres Arbeider, som derfor enten blive uanseelige, om de skulle være stærke og varige, eller svage, om de skulle være nogenlunde nette og pyntelige.“[1]
Jeg mener, det vilde gaa ligesaa med Bedømmelsen den Dag idag, om der kom f. Ex. en gudbrandsdalsk Tømmermand hen til en eller anden af disse Røgovnstuens Bygder: han vilde nok finde Adskilligt at udsætte paa Bygnings-Arbeidet.
Men det turde være et Spørgsmaal, om den samme Fremmede vilde have Skjønsomhed til at rose de vestlandske Baadebyggeres Kunst efter Fortjeneste.[2]
- ↑ Topogr. Journ., XXXIII, 16.
- ↑ Jeg griber Anledningen til at yttre, at det skulde være ønskeligt, om Nogen kunde give os her i Folkevennen en sagkyndig Beskrivelse af f. Ex. en Søndmørs Ottring. Saadanne Beskrivelser skulle veilede os til en alsidig og retfærdig Bedømmelse af vore Almuers Tænksomhed og Vinskibelighed og hele Kultur-Tilstand. Efterat ovenstaaende Bemærkninger om den vestlandske Bygningskunst ikke alene vare skrevne, men endog satte med med Bogtrykkerens Bly-Bogstaver, har jeg ved Samtale med Lensmand Vesæt fra Bergens-Egnen faaet den Forestilling, at Tømmermands-Kunsten i Fortiden rimeligvis har staaet paa samme Trin af Fuldkommenhed her som paa hvilketsomhelst andet Sted i Landet. Indtil for nylig har her været at se gamle Huse (og ved et gjennemtrækkes af Røgen blev Tømmeret i Røgovnstuerne ligesom præpareret for at modstaa Forraadnelse), som tildrog sig Opmærksomhed ved smuk Tømring og adskillig Udskjæring paa Tømmeret, og blandt Bønderne i Egnen har den samme Opfattelse hersket, som jeg i Anledning af Jutul-Stuen paa Uv meddelte fra det Throndhjemske (Side 267), at saadanne Huse skrive sig fra Tiden før Sortedøden, saasom Tømmermands-Kun-
