Romsdalen. Inderst ligger Sundalens Præstegjeld, der endog hører til samme Dalføre som det høitliggende Opdal. Allerinderst i Sundalen igjen, i en Fjeldkløft ind under Snehættens vestre Side, ligger Gaarden Svisdal; her staar en smuk Stuebygning med indhugget Aarstal 1692, og det fortaltes mig som et Sagn, at skjønt de andre Stuer i Nabolaget paa den Tid havde Røgovn, saa blev dog denne indredet til Lysovnstue efter Opdals Maade. – Ogsaa paa andre af de inderste Gaarde i Sundalen var Forandringen foregaaet saa tidlig, at der nu kun er Sagn efter Røgovnstuerne. Men længere ude i Dalen fandt jeg, at den gamle Skik har ligget nærmere ind ved Nutiden. Først kunde ældre Folk, saasom Manden paa Ørsund (Side 306), mindes den Tid, da der var Røgstuer mest paa hver Gaard i Grænden; siden, eller længer ude i Dalen, hørte jeg lignende Udsagn af yngre Mænd. Her længst ude stod ogsaa de 4 Røgovnstuer, som sagdes at være de eneste, der nu vare tilbage, og af hvilke jeg selv saa 1 paa Gaarden Mæle og 2 ganske ringe paa Strandstedet Sundalsøren. – At høre Fortællinger om de tarvelige Røgovnstuer, som Dalen havde været bebygget med indtil saa nylig, og at se de anseelige Bygninger, som saa nylig ere komne istedet, Huse paa to Stokværk, af throndhjemsk Art (§ 30), det mindede mig om det livlige Syn, man kan faa at se, naar et Kvartal af en By er lagt i Aske, og det saa inden kort staar gjenreist langt prægtigere end før.
Strax udenfor Sundalen ligger Øxendalens Præstegjeld, paa begge Sider af Fjorden. Den første Lysovnstue her skal have været den, der smykker den skjønne og udmærket vel byggede Gaard Obdøl, og som bærer Aarstallet 1790. Men ved mit Besøg i 1859 skulde der ikke være mere end en eneste Røgovnstue igjen i Præstegjeldet, nemlig paa Gaarden Smedstad i den egentlige Øxendal. Jeg saa den; det er en af de anseeligste Røgovnstuer, jeg har
