ligere, end det senere skal sees at den er i en almindelig Røgstue med høit Tag og Ljore. En Kone i Thingvold Præstegjeld yttrede ogsaa ved Talen om disse Kaap-Ovne, at Folk blev syge af dem, med Hovedpine og Opkastelse.
Udenfor Thingvold igjen ligger Kværnæs Præstegjeld. I de indre Dele af dette, i Hovedsognet og i Kornstad Annex-Sogn samt i Bodalen, som hører til Bremsnæs Sogn, skal Røgovnstuen have været almindelig til ind i den nuværende Menneske-Alder og saa være bleven afskaffet omtrent paa samme Tid som i Thingvold. Men i den ydre Del af Bremsnæs Sogn, yderst mod Havet, er Forandringen foregaaet tidligere; thi gamle Hans Kristvik, en Mand med sjelden god Hukommelse og Skoleholder her siden 1816, sagde, at han vel havde hørt sin Moder fortælle om Røgovnstuer paa Fiskeværene, men selv havde han i sit Skole-Distrikt ikke seet nogen i beboet Stand.
Paa Grip, dette folkerige Fiskevær paa en liden Holme lige ud for Christiansunds By, hvortil det hører som et Annex-Sogn, har der ogsaa været Røgovnstuer, men for saa længe siden, at en Mand netop kunde mindes den sidste.
Lægge vi nu alt dette sammen, faa vi den Oplysning, at Røgovnen først er afskaffet i de inderste og de yderste Bygder, men længst har holdt sig i de mellemste.
Og ligesaa er det i Romsdalen, om jeg tør dømme efter mit rigtignok endnu flygtigere Bekjendtskab til dets Bygder, fra en Reise i 1856: faa eller ingen Røgovnstuer længst inde eller i Grytens Præstegjeld, adskillige i de midtre Bygder eller Veø og Vestnæs Præstegjelde, men atter paa Øerne yderst ude en lignende Tilstand som paa Harams-Øerne i Søndmør, hvor Røgovnen for længst er afskaffet.
Overalt har Forandringen bestaaet deri, at der er indført et Ildsted med Røgpibe, saa Ljoren kunde sløifes, og saa det gik an at lægge Lem eller Loftsgulv over Stuen
