nem Væggen og vender ud imod en Skorsten i et Kjøkken, som der altsaa maa være ved Siden af Stuen. Fra dette Kjøkken af lægges der i Ovnen, og det er vel af denne Omstændighed, at den har det (tydske) Navn Bilægger-Ovn.
Derfor medfører Bilægger-Ovnen strax nogen Forandring i Bygningsformen til Forskjel fra Lysovnstuerne i de indre Bygder, som kunne hjælpe sig uden Kjøkken. Hertil kommer de mangehaande Forandringer, som bevirkes derved, at Folk ude paa Havkanten formedelst Mangel paa Bygnings-Tømmer have ondt for at følge nogen vis Skik, men kun maa se til at faa det allernødvendigste Husrum, saaledes som det kan falde sig.
Alligevel mener jeg, at man vil faa en taalelig Forestilling om den almindelige Indretning af de smaa og uanseelige Boliger Ude paa Havkanten i Nordmør, naar man i Fig 64 tænker sig en Skorsten muret op i Forstuen, indved Stuevæggen, saaledes at der kan staa en Bilæggerovn der, hvor nu Røgovnen staar.
Vindovne eller (hvad vel de Fleste vilde kalde dem) almindelige Kakkelovne ere efter min Opfattelse baade senere indførte og langt mindre udbredte.
Men i de seneste 10–15 Aar er Kogovnen bleven meget udbredt her som i Bergens Stift, og den er det vel, som har gjort Udslaget i den mangeaarige Udryddelses-Krig mod Røgovnen. I mange Huse, hvor denne havde forsvaret sin hævdede Plads mod alle de andre Indretninger, maatte den dog vige for den lille indsmigrende Kogovn.
Paa Grip og ellers alleryderst ude mod Havkanten i Nordmør bliver man behagelig overrasket ved at finde det saa hvidt og rent i de smaa og uanseelige Boliger, fremfor i de nærmeste Bygder indenfor. Dette Fortrin maa upaatvivlelig tilskrives den nu omhandlede Omstændighed, at Røgovnen tidligst afskaffedes der. – Og paa den modsatte Kant
