til at besøge en Mand, som ganske nylig havde bygget og endnu holdt paa med Indredningen. Det var et stort Hus, med lyse og vakkre Værelser, efter throndhjemsk Skik (nærmest som Fig. 53). Men derhos vilde det i færdig Stand komme til at udmærke sig ved en særegen Indretning: over den store Stue var et ligesaa stort Loftværelse; men dette skulde deles af i to, det ene med Opgang ad Forstue-Trappen, det andet med Opgang ad en Trap inde i Stuen, i Ovn-Krogen; i dette skulde Pigerne have sit Soverum, i hint Gutterne.
For at vide, hvad et saadant Exempel har at betyde, maa man kjende til Følgende:
Før i Tiden, da Stuebygningen pleiede være liden, med faa Værelser, maatte Ungdommen omkring paa Gaardene sove om Vinteren i Udhusene, Gutterne i Stalden og Pigerne i Fjøset, eller baade Gutterne og Pigerne i Fjøset. Men eftersom det nu er blevet saa almindeligt omkring i Throndhjems Stift, i de bedre Bygder ialfald, at der er bygget Loft over Stuen, saa er den Nødvendighed faldet bort, og i Løbet af de sidste 10, 20 30 Aar er det skeet, at paa mange Steder først Gutterne have taget sine Seng- klæder og lagt sig paa Stue-Loftet, og at siden Pigerne have gjort ligesaa; det er nu mest kun i Fjeldbygderne, at Pigerne ligge i Fjøset, for at passe Kreaturene.
Men nu ere netop de throndhjemske Bygder, og deriblandt Nordmør og Romsdalen, som vi her have for Øie, sørgelig bekjendte for den høie Grad af Usædelighed, som er bleven herskende blandt Ungdommen. Den Hus-Skik, at Ungdommen af begge Kjøn har sine Senge staaende i samme Loftværelse, er derfor netop her saa overmaade daarlig. Og jeg kan ikke sige, hvor jeg blev forundret og nedslaaet, da jeg i en af de indre throndhjemske Bygder, under Samtale herom med flere af de bedste Bønder, stadig hørte den uforgribelige Formening hos dem, at – det havde
