Og han blev sand-spaadd; thi netop i Søndfjord
samt i Nabobygdelaget Nordfjord skulle Røgovnstuerne
være meget almindelige endnu, sandsynligvis meget mere end
noget andet Sted i Stiftet.[1]
Inderst i Sogn, i Leirdalen, altsaa op mod Grændsen af Christiania Stift, var der endnu i 1817 fast ikke Tegn til Aftagen i Røgovnstuens Herredømme;[2] men nu for Tiden skal der være yderst faa Røgovnstuer igjen i hele Indre Sogn.
Og som Forandringen altsaa allerede er foregaaet her, saaledes holder den nok paa at foregaa nu i Yttre Sogn, Gaard for Gaard, Grænd for Grænd.
Maaden, hvorpaa det gaar til, bliver, synes mig, ganske fortræffelig anskueliggjort ved Tegningen Fig. 66.[3]
Det er den østlandske Peis eller Lysovn, som er taget til Hjælp og stillet sammen med Røgovnen. Stuen bliver forsvarligst opvarmet ved Røgovnen; men paa Peisen kan Husmoderen hænge sin Gryde over naarsomhelst, og her kan Ilden paa en Gang varme og lyse om Kvelden. Men endda kan det være hyggeligt, synes man, at have en Kogovn, denne nye Opfindelse som der har gaaet saa stort Ord af, – og saa faar man sig en Kogovn ved Siden af Peisen igjen. Naar man nu et Aar eller to har prøvet alle tre Indretninger og seet sig lei paa, at de tage saa stort Rum op, saa river man Røgovnen ned og flytter Peisen hen i Hjørnet, og nogen Tid efter gjør man forhaabentlig
- ↑ Sml. Bidenkap om Spedalskheden, anf. St. Side 899.
- ↑ Budstikken, 2den, Aarg., 1820, Side 322.
- ↑ Efter et Udkast, som jeg har faaet fra Forfatteren til den Skildring om Folkelivet i Sogn, som indeholdes i min Afhandling om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge, Side 81, er denne Tegning udført af Hr. Architekt Bull (sml. Side 293, Anm.)
