at Skikken er kommen fra den nærmeste Indlandsbygd eller Thelemarken. I de ydre Bygder, Jelse o. s. v. lod det til, at man mere havde hentet sin nyere Bygnings-Skik fra Stavanger By, og her var Røgovnen ombyttet med Kakkelovn, i de sidste Aar med Kogovnen, denne lille Tingest, som har indsneget sig fast overalt i disse vestlandske Bygder. I Suldal har Kogovnen da ogsaa fundet Indgang og fortrængt Peisen.
I Strands Hovedsogn, strax søndenfor Hjelmeland, lod det til, at Forandringen var foregaaet tidligere; der skulde dog være to eller tre Røgovnstuer at se endnu.
Til Strand hører Annex-Sognene Fossan og Høle, hint paa Nordsiden, dette paa Sydsiden af Stavanger-Fjor- dens sydligste Krog eller Høle-Fjorden. I Høle havde Gaardenes Bebyggelse et kjendeligt jædersk Præg, og en gammel Mand her sagde mig, at han mindedes ikke at have seet mere end to Røgstuer i disse Sogne, en i hvert; det var paa ringe Husmandspladse under Gaardene Underberge i Fossan og Veraland i Høle, den sidste beliggende nær ved Jæderens Grændse.
Dersom disse to Stuer have været af det Slag, som jeg kalder Røgovnstuer (Noget, jeg dog ikke er ganske sikker paa, da jeg ikke kom til at udspørge Manden nøie nok), saa kunne vi altsaa trække Sydgrændsen for Røgovnstuens Strøg langs den Aas-Ryg, som skiller mellem Ryfylkes Fjord-Distrikt og Jæderens Sletteland.
Thi paa selve Jæderen eller længer i Syd eller Øst har jeg ikke, trods adskillig Efterspørgsel, fundet noget sikkert Spor af Røgovn.
Tilføie bør jeg ogsaa, at jeg er uvidende om, hvorvidt Røgovnstuen har hørt hjemme i de ydre Dele af Ryfylke, paa Karmøen og de andre Øer.
