har sit Navn af, og indenfor grener det sig ud i dybe Fjordarme og omslynger Filefjeldets Fod, som her træder brat ned i Søen. Mellem tvende af disse Arme ligger et Fjeld-Parti, med smaa Vige og Dale, og de Gaarde, som her finde en sparsom Plads, danne Herred Sogn. En af disse Gaarde heder Tosaas, og paa den stod indtil for 14 Aar siden en Arestue, Bolig for to gamle Piger, der vare Systre, samt for deres Broder, en gammel Dværg og Krøbling. Det er muligt, at Huset er til endnu; muligt findes der ogsaa en Arestue i beboet Stand paa Gaarden Tjørklev i samme Sogn.[1]
En af hin Fjords Forgreninger naar ind til Lyngdal, saa kaldes det nederste Strøg (Kirkesogn) af Lyngdals-Elvens Dalføre. Det er en aaben, lys og venlig Bygd, og her ser ikke gammeldags ud; dog veed jeg om en Husmandsstue her, som istedetfor Kjøkken har et Ildhus, der er indrettet ligesom hin Arestue, nemlig med Are og Ljore.[2]
- ↑ Dette har jeg hørt nu iaar af en Snedkersvend her i Christiania, som er voxet op paa eller tæt ved Tosaas og som Barn indtil 10 Aars Alderen ofte var i det gamle Hus, i Besøg hos dets gamle Beboere. Han mindedes Husets Indretning meget vel og beskrev med Tydelighed baade Aren og Ljoren, den han fra Barndommen var vant til at benævne med disse Navne. Han paastod bestemt, at i dette Hus boede de Gamle baade Vinter og Sommer.
- ↑ Om Præstegaarden i Lyngdal læser jeg, at ved Aaret 1600 forandredes dens „Dagligstue fra Røgstue til Loftstue, den første i Lyngdal (A. Faye. Om Mag. Jørg. Erichson, i Theologisk Tidsskrift, Christiania 1859, II 253, Anm.) Og yderst paa det flade Lister, paa Gaarden Borhaug, saa jeg i 1856 et Vaanings-Hus, om hvilket Eieren fortalte mig som et sikkert Sagn, at det før i Tiden havde været en Røgstue. Indtil 1833, da der blev foretaget Reparation med Gipsing og Maling havde man kunnet se Aarstallet 1647 indhugget paa en af Stokkene, hvoraf sluttedes, at Huset var saa gammelt, og som Mærker efter Røgstue-Tiden viste man mig nogle sorte Tømmerstokke oppe under Taget.
