Flere saadanne Ildhuse har jeg seet i Ekebygd eller
Ekens Sogn øverst oppe ved Lyngdals-Elven. Dette er
ret en Fjeldbygd, helt oppe under Hækfjeld eller Slutnings-Partiet
af det egentlige „Fjeld“ eller Høifjeld, som i
en lang Linie skiller mellem Vestlandet og Østlandet (Filefjeldet).
„Fjeldmænd“ kaldes ogsaa Bygdens Folk af
deres Naboer længere ude, og de skilles let fra Andre ved
deres Fjeldmands-Dragt og stærke Væsen. Naar jeg har
været her, har jeg faaet et meget stærkt Indtryk af Folkelivets
oldtidsmæssige Charakter; paa et andet Sted har jeg
omtalt dette ved at skildre de nedarvede Gjæstebuds-Skikke;[1]
her tænker jeg paa Bygnings-Skikken. – Hine Ildhuse ere
nu hovedsagelig Kogehuse; men indtil for nogle Aar siden,
sagde man mig i 1856, havde der staaet Senge i dem,
saa at de kunde bruges til Sommerstue, og af enkelte Sagn,
som jeg dengang ikke turde rigtig stole paa, skjønner jeg nu,
at der endnu er en dunkel Erindring blandt Folket om, at
længer op i Tiden var det saadanne Ildhuse, som tjente til
egentlige Beboelses-Huse.
Derfor meddeler jeg i Fig. 67 en Tegning, som kan give nogen Forestilling om, hvorledes Indretningen er i disse Ildhuse.[2]
Selve Aren, som sees omtrent midt paa Gulvet og lige foran Indgangs-Døren, kan være omtrent 3 Alen lang og 2 Alen bred. Lige over den er Ljoren. Alt er jo meget simpelt. Alligevel er det altid vel betænkt, at
- ↑ „Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge,“ Side 32 og 68.
- ↑ Om Tegningens Tilbliven Side 293, Anm. Foruden Erindringer fra Eken er her ogsaa benyttet nogle Oplysninger af Gaardbruger T. Svalland i Ivelands Sogn i Evje i Sætersdalen.
Men i begge disse Tilfælde mangler Oplysning om, hvad Slags Røgstue det var.
