blev yderlig overrasket, da jeg netop under nærværende Undersøgelser stødte paa den; den viser os det mærkværdige Syn af et stort Bygdelag, som i det nævnte Aar, altsaa nær ind ved Nutiden, var bebygget saaledes, som vi trygt kunne forestille os det viden omkring i Landet alt op i den graa Oldtid, i Halfdan Svartes Dage. Jeg maa tillade mig at meddele Beretningen udførligt.[1]
„Indhusene ere jevnlig tvende, nemlig det saakaldte Ildhus eller Røgstue og et saakaldet Bur eller Bod.“
„Ildhuset eller den Stue, hvori de bo, bestaar alene med Taget af 4 blotte Vægge, uden Afdeling i samme til noget Kammers, uden Overværelse, uden Loft, ja uden Kjelder. Skorstene bruge de ikke i samme; men i dens Sted betjene de sig af et Ildsted midt i Huset, hvilket de kalde Aare, som er en Ophøielse i Firkant af Stene, til 12 Alens Høide, paa hvilken de koge deres Mad og antænde deres Ild. Over denne gives intet Rør for Røgen, men alene et firkantet Hul paa Taget, hvor Røgen trækker op, over hvilket er en Lem, som om Dagen aabnes, men om Natten kan nedlades. Vinduer bruge de heller ikke paa disse Huse; men alt det Lys, som de bruge, maa komme fra ommeldte Aabning i Taget.“[2]
„Møblerne i en saadan Stue ere heller ikke mange, da man jevnlig ikke finder andre derudi end 2de Sengesteder,
- ↑ Gjellebøls Beskrivelse over Sætersdal af 1777 er trykt i Topogr. Journ., og det her meddelte om Husene findes i 26de Hefte, Side 105 og 46.
- ↑ Her tales ikke om den gjennemsigtige Skjaa, som vi forerefandt i Røgovnstuen, som Dæksel over Ljoren. Men det vil forstaaes, at i Arestuen kunde saadan Skjaa ikke komme synderlig til Nytte; thi om Sommeren behøvedes intet Dække, og om Vinteren, naar man for at holde det varmt i Stuen om Dagen maatte brænde paa Aren uafladelig, maatte Ljoren være aaben den hele Tid og kunde alene lukkes for Natten.
