som bestaa alene af 2 Sider og ere heftede til Væggen, hver i sin Krog, samt et langt Bord med Bænke omkring eller de saakaldte Padder,[1] og nogle Trækrakker omkring Aaren.“
„Enhver ser lettelig heraf, at disse Stuer ere baade uanseelige og ubekvemme. De ere uanseelige af mange Aarsager, men fornemmelig fordi at de blive indvendig ganske sorte, ligesom et Tørkehus, af den Røg, som de ere bestandig opfyldte med, omendskjønt at mange af Beboerne skure og hvidskave de 4 eller eller 5 nederste Omhvarv, hvor Røgen ikke falder saa tyk som høiere op paa Væggene. – Men besynderlig ere de ubekvemme, nemlig for det Første fordi man aldrig kan se Solen i samme, men alene noget Lys igjennem det anførte Hul paa Taget, for det Andet fordi en saadan Stue kan aldrig være varm om Vinteren, eftersom Døren altid maa staa aaben,[2] paa det at Røgen kan drives fra Stuen op igjennem Aabningen paa Taget, saa at omendskjønt man haver den største Ild antændt og man med Ilden kan brænde sig paa den ene Side, naar man sidder omkring Aaren paa de omstaaende Krakker, hvor Beboerne gjerne sidde i en Firkant, saa kan man dog ikke andet end fryse paa den anden Side, og altsaa umulig holde sig varm, uden at tale om, at den idelige Røg meget besværer.“[3]
„Det falder derfor i Begyndelsen for en Fremmed baade forunderligt og ubehageligt at opholde sig i en saa-
- ↑ Padd, sætersdalsk Udtale for Pall, Oldnorsk pall, en fast Bænk langs med Væggen.
- ↑ Her mindes jeg, at i det 124de Kap. af Olaf den Helliges Saga, som jeg allerede før har anført, siges det, at Stuen, hvor Kongen sad til Bords, var aaben, saa Asbjørn Selsbane længe kunde staa i Forstuen og se ind.
- ↑ Det vil heraf forstaaes, at Aren maatte være et forskrækkeligt Ved-Slug, og dette bedes vel bemærket for det Følgendes Skyld.
