Side:Folkevennen 1861.djvu/342

Denne siden er ikke korrekturlest
338


„Det saakaldte Bur eller Bod hører og til Indhuset og sættes gjerne ved Siden af samme. Dette er det eneste Hus, som bestaar af 2 Etager, dog med den Forandring, at den øverste Etage, som og kaldes Loft, gaar 1 Alens Længde udover den nederste paa alle Sider og altsaa er meget videre end den første samt forsynet med Svale rundt omkring af Bræder, som det nederste sjelden er forsynet med. I det nederste Værelse forvares deres Kornvarer og andre Madvarer; men i det øverste gjemmes deres Kister, Sengklæder, Gangklæder, og hvad andet Tøi de maatte have.“

Dette Sæt af Huse, Ildhus eller Stue samt Bur eller Bod, er netop det, som jeg ovenfor, Side 166, tænkte mig som Begyndelsen i de allerældste Tider.

Simpelheden og Tarveligheden kunde ikke let være større. Jeg savner i Beskrivelsen ethvert Spor af Træskjæring eller Forsiring af noget Slags. Kun ser jeg paa et andet Sted i den samme Beskrivelse, at man i ældre Dage, da der endnu var god Skov, gjerne udsøgte sig vakkert Tømmer til sine Huse, Stokke af Malm-Fure paa indtil halvanden Alens Tykkelse.[1]

Naar jeg sammenholder Røgstuerne fra Sætersdalen med de omtalte Ildhuse i Eken o. s. v. samt med de Kakkelovn-Stuer, som efter min Opfattelse ere blevne til ved en Forbedring og Omdannelse af Arestuerne og som endnu ere at se i et stort Strøg, hvortil de nu omtalte Fjeldbygder hører (jeg kommer siden til at omtale disse nyere Huse under det Navn: den mandalske Stueform), saa kommer jeg til at forestille mig hver Tings Plads i de gamle Arestuer saaledes som i Fig. 68.

1, Are, 2, Langbænk, 3, Pall eller Tverbænk, 4,

  1. Topogr. Journ. XXVII, 43, 48.