Langbord, 5, Forsæde eller Langkrak, 6 og 6, Senge for Ægtefolkene og for Børnene.[1]
Hvad selve Bygningsformen angaar, ser man, at denne Arestue (Stue uden Kleve) svarer til Røgovnstuen Fig. 64, som jeg navnlig fandt meget almindelig i Ryfylke eller Sætersdalens vestlige Nabobygd. Det skal siden sees, at denne simple Form ligger til Grund for den temmelig udviklede Bygnings-Skik, som endnu er den herskende i Strøget fra Stavanger til Christiansand.
Sætersdalens Nabobygd mod Øst og Nord er øvre Thelemarken. Medens Aren endnu ved Aaret 1780 varmede og lyste i Sætersdalens simple Stuer, var Peisen eller, som den her kaldtes, Spisen (§ 8) bleven indført i øvre Thelemarkens Bygder, uden Tvivl ved Efterligning af Bygde-Skikken længere Øst paa. Men der var dog Mindelse om, at Arestuen havde været den herskende Hus-Skik her ogsaa. Saa siges i en Beretning af 1785:
„De saakaldte Røgstuer ere for det meste af Brug; dog ser man endnu i de øverste Fjeldbygder nogle, hvis
- ↑ Hensigten med, at jeg fremsætter denne Gisning, er netop den, at den maaske kan give Anledning til, at den gamle huslige Indretning kan blive paalidelig kjendt, ved Undersøgelse i Ildhuse, som hist og her i Afkrogene monne staa igjen i uforandret Stand fra Arestue-Tiden af.
