Denne siden er ikke korrekturlest
344
Og denne Formodning stemmer paa det Bedste overens
med, hvad næste Paragraf vil forsøge at udvikle, nemlig
at ifølge Røgovnens og Arens forskjellige Beskaffenhed er
det denne og ikke hin, som har passet for baade Kyst-Strækningen
og Fjeld-Bygderne i Øst for Stavanger-Fjorden.
Hermed stemmer ogsaa den Omstændighed, at flere ældre Forfattere, som have handlet om nogle af Bygderne i dette Strøg, og som rigtignok ikke have omtalt Røgstuer som brugelige Beboelses-Huse, dog tale om det Slags Ildhuse eller Kogehuse, som vi ovenfor have seet danne ligesom Fortsættelse af den gamle Arestue-Skik.[1]
- ↑ Løitnant Flor, som i 1810 paa Foranstaltning af Selskabet for Norges Vel bereiste Egnene mellem Mandal og Stavanger, siger: Endnu finder man paa de Gaarde, som ligge mellem Fjeldene, de i Fortiden brugelige Røgstuer istedetfor Kjøkkener; disse Røgstuer ere temmelig simple, nemlig 4 Vægge med et Tag, i hvis Midte der paa den ene Side er anbragt en Lem; den blotte Jord eller og flade Heller udgjøre Gulvet; i Midten af Gulvet er der opmuret en Firkant af Stene, oventil bedækket med flade Heller, hvorpaa Ilden lægges, og da aabnes Lemmen paa Taget, for at Røgen kan trække ud“ (Topogr.-Statist. Samll. 1ste D., 2det B., Side 147). Om Bygnings-Skikken i Lister og Mandals Amt siger Amtmand Holm ved Aaret 1790: „Ildhuset er sommetider indrettet paa gammel Maade, at Varmen ligger midt i Huset mellem nogle lange Stene i en Firkant; det kalde de Aren; Røgen trækker op af et firkantet Hul i Taget“ (Topogr. Journ. X, 43). Og i en Beskrivelse over Østre Robygdelagets Sorenskriveri siger Bing 1809, at Indhusene bestaa i Almindelighed af tvende „Stuer;“ den ene, med „Spis,“ tjener til Bolig om Vinteren; „i den anden Stue, som kaldes Ildhuset, varmes Vand til Kreaturene, brygges og bages. I denne er ingen Skorsten, uden alene et Ildsted af Graasten midt paa Gulvet; Røgen gaar ud gjennem en Aabning paa Taget;
