Side:Folkevennen 1861.djvu/349

Denne siden er ikke korrekturlest
345


Jeg mindede nys om den tidligere beskrevne Arestue i Numedalen. Og jeg minder fremdeles om de andre forhen paaviste Spor af Arestuer i Christiania Stift og ligesaa i Throndhjems Stift: Korterud-Stuen i Smaalenene og Devegge-Stuen i Hallingdal (§ 21) samt Jutul-Stuen i Rennebo (§ 24). Naar alt lægges sammen, kunne vi altsaa forfølge Sporene fra Egnen om Lindesnæs, øst om og mest høit oppe eller tæt ind ved den mægtige Fjeldstrækning, som skiller mellem Vestlandet og Østlandet, alt op til Ørkedalen nordenfor Dovre.

(Fortsættes.)





Aftensang
(For Krødsherreds Sangforening).

Krøderfjordens grønne Bred
Aftensval og rolig!
Hør, hvor Lien til dig ned
Suser mild fortrolig.
Norefjeld i Magt og Pragt
For dit Daldyb staar paa Vagt –
Saa i Læ vor Herre lagt
Hær min kjære Bolig.

    her har ogsaa Familien sit Tilhold om Sommeren, da den anden Stue staar ledig.“ (Topogr.-Statist. Samll., 1ste D., 2det B., Side 231). Jeg mener, at ældre Bønder ville gjenkjende disse Indretninger i Bygderne helt ude ved Kysten f. Ex. mellem Mandal og Christiansand. Men paa samme Maade som Folk herude kunne mindes, at Ildhus med Are brugtes som Kogehus og Sommerstue, kunne Folk i de mere gammeldags Bygder længer inde i Landet mindes det brugt som Beboelses-Hus for baade Vinter og Sommer.