Side:Folkevennen 1861.djvu/350

Denne siden er ikke korrekturlest
346



Krøderfjordens Vand! du selv
Er dog Dalens Øie,
Speiler Aftenhimlens Hvælv,
Fjeld og Lier høie.
Fra min Baad hvor klinger smukt
Sangen i din stille Bugt –
Her er Alting udelukt,
Som med Larm vil støie.

Gud velsigne dig, min Dal!
Strømme ned hans Gave
Over Bondens Bjælkehal,
Over Hytter lave!
Agren Korn og Skoven Stok
Give rigt din Folkeflok –!
Fremfor Alt: Hver eie nok
I hvad han mon have!

Drage saa, hvo drage vil
Ud til fjerne Lande,
Her min Tid skal flyde stil
Som de klare Vande.
Over Fjord til sidste Havn
Bær mig engang Baadens Stavn –
Soves kan i Jesu Navn
Sødt paa disse Strande.

Jørg. Moe.




To Sange.[1]
(Af A. Reitan).

I.

Fader vor af Evighed!
Se til os i Naade ned!
Du, som alt i gamle Dage
Lod dit Folk sig Konger tage,
Salved dem med Olje fin!

  1. Afsjungne ved en liden Fest i Kvikne paa Kroningsdagen sidste Sommer.