Den allerstørste Del er altsaa af Mandkjøn – naturligvis
af den Aarsag, at det er mest Mandfolk, som maa
fare paa Søen og sætte sig i Vove, for Fiskeriets og anden
Bedrifts Skyld. Af samme Grund kunne vi ogsaa
slutte, at det for den allerstørste Del er Mandfolk i den
arbeidsføre Alder, som disse sørgelige Tal angaa.
Tænker jeg mig, at alle de druknede Mandfolk vare over 10 Aars Alderen (det er vistnok ikke ganske nøiagtigt, men Afvigelsen fra det Rette kan ikke være meget stor), saa kan jeg finde, at af alle de Mandfolk over 10 Aars Alderen, som i det Hele afgik ved Døden i Aarene 1846–55, var der følgende Forhold af Druknede:
| i Christiania | Stift: | 4 | af | 100, |
| i Christiansands | – | 8 | af | 100, |
| i Bergens | – | 8 | af | 100, |
| i Throndhjems | – | 8 | af | 100, |
| i Tromsø | – | 25 | af | 100. |
25 af 100 – det er det samme som en Fjerdepart eller 1 af 4. Beregningen er som sagt ikke ganske nøiagtig, men dog nogenledes. For Mandfolk over 10 Aars Alderen ligger der altsaa i Tromsø Stift den Skjebne for, at 1 af 4 skal finde sin Død i Bølgerne.
Jeg veed jo nok, at de fleste Læsere ikke ynde Stykker, hvori der forekommer mange Tal og Beregninger. Men kan Tilstandens Usædvanlighed i Tromsø Stift betegnes med større Korthed og Fynd end ved saadanne Tal? Og kan der nævnes nogen Sag i vort Folkeliv, som mere skulde fortjene vor alvorlige og deltagende Opmærksomhed?
Det usædvanlige Forhold i Tromsø Stift, hvilken Indflydelse har det paa Stemningen og Tænkemaaden hos Folket der, og hvorledes vise Virkningerne sig i Familie-Livet og i den økonomiske Tilstand? Det er jo mest næringsdrivende Folk og Familieforsørgere, som saaledes rykkes bort!
