traad i Naturhistorien. Henches bibelske Fortællinger. Haandbog for Mødre eller Grundsætninger for Børns første Opdragelse. Kundskabsbog for Ungdommen, som begynder at læse og skulle dannes til Eftertanke. Frimanns Sange for Almuen. Mangors Efterretning om Barselkoners Levemaade og Pleie. Den astronomiske Børneven. Hasses Almuens Lærer. Bojes svenske Landmand. Hjorts Sange for unge Piger. Visdomsbog for den christelige Landmand, ved Staal. Helmuths Naturlære for Menigmand.
Hvad Tanker mon den christiansandske Bonde-Almue gjorde sig om disse Anstalter? Mon det var saa, at de gode Bønder ikke skjønnede, hvor det bar hen? eller mon det var saa, at den nye Aand virkelig var trængt igjennem til Mængden?
Det var vel forskjelligt, ligesom det gik forskjelligt med Indførelsen af den evangelisk-christelige Psalmebog, som ogsaa var en af Gjenstandene for denne Biskops Iver.[1] Ved sin Visitats i Finnø, Rennesø, Strand, Jelse, Vikedal og Skjold, ved Stavanger, fandt Biskoppen god Stemning for den nye Psalmebog, og det tilskriver han Læseselskaberne, som havde „gjort en velsignet Nytte til Folkets Oplysning og Stemmelse“ Men en Præst, hvis Navn Biskoppen fortier (aabenbart af Skaansomhed, da han fandt hans Yttringer altfor gammeldags enfoldige), men hvis
- ↑ Biskop Hansen kan ligesom ikke finde Ord stærke nok for at udtrykke sin Fordømmelse af den gamle Psalmebog (Kingos). „Jeg tør tro, at alle de urigtige Forestillinger hvilke den største Del af Almuen har om den christelige Religion, hidrøre fra denne beklagelige og urene Kilde, fra denne Psalmebog, og at alt, hvad en retskaffen Religions-Lærer arbeider hos sin Ungdom, til at frembringe rigtige og lyse Begreber om Religionen og dens sande Aand, det nedriver denne uheldige Psalmebog, den Almuen anser for Guds Ord, som den dog langt fra ikke er. – – Med faa Ord: i denne Psalmebog ser jeg den ene Aarsag, at saa mange Tusinde af vore Medborgere ere saa langt tilbage i en lys og fornuftig (!) Kundskab om vor Religion,“ o. s. v.
