Side:Folkevennen 1861.djvu/368

Denne siden er ikke korrekturlest
364

Navn man kunde ønske at kjende, da han viser en christelig Tænkemaade og nogenlunde selvstændig Charakter, siger i en Indberetning at Guldbergs Psalmebog (den ev. chr. kunde der nu slet ikke være Tale om) skulde det ikke holde haardt at faa i Brug – „ikke halvt saa haardt som at faa Læseselskab indført.“ Til disse Ord bemærker Biskoppen: „Andres Breve til mig sige, at en stor Del af Almuen ynder den nye evangelisk christelige Psalmebog, og dette siges just om slige Menigheder, hvor Læseselskaberne ere i ønskelig Gang. Dette lader mig tro, at disse bane Veien for hin, og at hvor Læseselskaberne ikke yndes, og hvor det holder haardt at faa dem i Brug, der ligger Aarsagen til Hindring for den ev. chr. Psalmebogs Indførelse tydelig.“

Hvilken Ensidighed og Skjævhed og Vildfarelse! Men tillige hvilken Iver og Virkelyst! Det forekommer mig meget interessant at se, hvorledes en dansk Mand, som Hansen var, kunde fatte Godhed for den norske Bonde og ret af Hjertet glæde sig i Tanken om hans Fremgang i Oplysning og gode Sæder. Man læse f. Ex. hvad han skriver om de Samlinger, han paa tredie Visitats-Dag pleiede holde med Læseselskabernes Medlemmer:

„Jeg kalder disse Samlinger med Sandhed høitidelige, ikke alene for saa vidt de gav et frydeligt Syn, ved at se saa mange agtværdige af Bondestanden, baade som Lemmer af Selskaberne, saa og af andre udenfor disse, med glødende Varme og Glæde at høre og modtage Raad, Veiledning og Opmuntring af den offentlige Tale; men og var det frydeligt at se agtværdige Mænd fra Stæderne at være nærværende og at lade sig med anseelige Tilskud optage som Medlemmer i disse Selskaber. Iblandt de Stæder i Stiftet, hvis agtværdige Borgere og Embedsmænd have bidraget til Læseselskabernes Fremgang, fortjene her at ommeldes Østerrisøer og Stavanger. – Jeg kalder det et frydeligt Syn at se disse Selskabers Medlemmer, hvilke paa de fleste Steder af deres Præster, efter Handlingen i Kirken, med et anstændigt Maaltid bleve beværtede, at sidde med os alle i glad Vennekreds og at samtale med hinanden om rene Sæder, om Overtroens Skadelighed om gode Indretninger og om Konge,