Kronprinds og Fædreneland. Hvo som ved slig en Scene og dens haabefulde Udsigter ikke fryder sig, maa ikke være god Borger og Christen. Flere slige Dage vorde mig mange! og dem ser jeg herefter paa mine Visitatser imøde. Da lærer man at kjende Folk, der fortjener Agtelse og Kjærlighed; og de, hvilke endnu staa tilbage fra denne hæderlige Standpunkt, ville vist med Tiden opvækkes til at slutte sig til os som veltænkende og oplyste Medborgere.“
Her nævner Biskoppen den før omtalte Sum, som der var kjøbt Bøger for, og spørger: „Skulde denne Sæd vel være aldeles spildt?“
Dette var, som sagt, i Christiansands Stift. I Christiania Stift blev Stødet til Almuebibliothekers Oprettelse nok først givet af Selskabet for Norges Vel, fra 1810 af. I den Tid var der ikke Formandskaber i Bygderne, ikke Amtsformandskaber i Amterne, ikke Regjering og Storthing i Hovedstaden. Men hin Patriotismens Stiftelse, Selskabet for Norges Vel, med Hoved-Bestyrelse i Christiania og Distrikts-Selskaber omkring i Bygderne, tog for sig en stor Del af de Gjøremaal, som nu høre Storthing og Formandskaber og Regjerings-Departementer til: Vei- og Postvæsenets Forbedring Næringsveienes Opkomst, Skolevæsenets Udvikling, den høiere Undervisnings Fremme, o s. v., o. s. v. Som et Middel til at faa de mange Planer udførte blev der lagt an paa at faa Sogne-Selskaber oprettede omkring i Bygderne, og et af disses Virkemidler skulde igjen Almue-Bibliotheker være. Det var vel Landbrugs-Skrifter, som der først og fremst tænktes paa, men dog ogsaa andre fornuftige og dydige Skrifter.[1]
- ↑ Der blev af Selskabet for Norges Vel udsat en Præmie for det bedste Skrift om, hvorledes slige Sogneselskaber skulde indrettes, og Præmien blev vunden af Selskabets egen Formand, Biskop Bech, hvis Skrift: „Veiledning til Distrikts-Selskaber i Norge til Jordbrugets m. m. Fremme, blev trykt i Selskabets Samlinger.
