I Aaret 1830 ivrede Henr. Wergeland for Almue-Bibliotheker.
Han skrev en „Opmuntring til Almuen at
sørge for sin Oplysning, især ved gode Bøgers Læsning,
og til at sætte sig istand hertil ved at fremme og benytte
Almue-Bogsamlinger.“ Dette Skrift sendte han til Direktionen
for Selskabet for Norges Vel med Bøn om, at den
vilde lade det trykke (hvad ogsaa skeede) og give ham nogle
trykte Exemplarer med paa en Reise, han vilde udføre omkring
i Bygderne med den Hensigt at faa Almuebibliotheker
i Gang.
„Jeg beder derfor meget og inderligen om (saa skriver han til Direktionen) snarest mulig at faa den ærede Direktions Beslutning. Jeg haaber det Bedste, og selv om kort Tid at hente den – at ile til Lehmans Officin, hjælpe Sætteren, drive, presse, og, naar det om faa Dage er færdigt, bede Direktionen om saa mange Exemplarer, den finder tilstrækkelige for de Distrikter, jeg vil røre for Sagen i Vinter. Siden kommer jeg igjen efter flere; thi jeg iler ikke blot Glommen op og Mjøsen rundt; men, til Vaaren, fra Lindesnæs, der dukker jeg ind i de dybe Dale, Sætersdalen, Raabygdelauget opad, Fjelefjeld langs, Fjordene over, Dovre over – og kommer op ved Agdenæs, naar Løvet gulner i Guldal; men – træffer jeg Mennesker – rigere end Høsten, jeg møder, Sommeren, jeg fløi forbi. Paa Christianias Marked kunne Exemplarer uddeles til Bønder, flyve videnom og forberede mange Gemytter“ o. s. v.
Lad os høre Begyndelsen af den ildfulde Almuevens Opmuntrings-Skrift:
Hæderværdige norske Mænd og Kvinder! I se (af Tittelen) hvad det er, Eders Ven har at tale med Eder om; ja sandeligen, et Ord, som ligger ham paa Hjerte som Eders Vel, og hverken for tidligt eller uden Føie talt. Store Menneskevenner have tolket Eders Trang til en Oplysning, som den blotte Religions- Undervisning eller Kirke-Foredraget ikke har kunnet tilfredsstille. Men disse Ord uddøde paa de fleste Steder; thi de traf paa kolde Hjerter. Deres Anstrængelser sank i Graven med dem. Møde ogsaa I, fribaarne Norges Mænd og Kvinder, I det 19de Aarhundredes Børn! disse Ord med kolde Hjerter og lukkede Ører, lukkede Hjerner? O, jeg vil vise Eder,
