have viist sig forfeilede, eller hvad Frugt de monne have bragt (og jeg vil gjerne haabe med Biskop Hansen, at den i god Mening nedlagte Sæd ikke skal have været ganske spildt, – jeg kan tænke mig adskilligt Gavn stiftet ved hine Begyndelser, hvad enten paa direkte eller indirekte Maade), alt dette skulde jeg ønske maatte blive erindret og omtalt i de forventede Indberetninger om Almue-Bibliothekernes nuværende Tilstand. Det kunde f. Ex. være artigt at vide, hvorvidt Biskop Hansens Læseselskaber vedblev at bestaa, eller hvorvidt der endnu er Sagn og Erindring om dem, og om, hvad Almuen i sin Tid dømte om disse nye Indretninger. Saadanne Oplysninger om denne Bibliothek-Sags Historie turde give Bidrag til Kundskab om Forandringer og Svingninger, som ere foregaaede i selve Almuernes Tænkemaade og Interesser, og hvis Virkninger tør være adskillig Ulig- hed for Øieblikket i de forskjellige Egne af Landet, idet man snart ensidig holder sig til religiøs Læsning, snart med ubunden Frihed hengiver sig til Romanlæsning o. s. v.
Jeg mener, at naar der skal søges en Oversigt over, hvordan det nu for Tiden har sig med Almue-Bibliotheker i By og Bygd, saa skulde man ved samme Leilighed agte paa Fortidens Bestræbelser og Begivenheder i dette samme Stykke. Studiet skal saaledes give et fyldigere Udbytte.
Forresten tillader jeg mig at minde Almue-Bibliothekers Forstandere om det Side 90 fremsatte Schema, som ønskes besvaret inden Udgangen af August førstkommende.
Den Beretning om dette Selskab, som staar at læse i Folkevennen for iaar Side 101–119, lod Bestyrelsen for Folke-Oplysnings-Selskabet trykke 10 Tusinde Exemplarer
