„Han laante mig sin store Pelts at reise med Skytsen, og just saa, som han sagde – naar jeg besøgte Skibsredere, vare de rede at give, – det var mig mærkeligt, ikke En sagde nei. En af dem, som jeg paa Gaden spurgte efter en Kjøbmand, sagde til mig: Er De fremmed? og da jeg sagde ham mit Navn, var han meget fornøiet og indbød mig til Middags den næste Dag, Søndag, og da jeg kom der, var han og hans Kone udmærket venlige. Ved Afskeden den Dag sagde han, at jeg skulde komme til ham Mandag Morgen. Da jeg kom, skrev han mig paa et Stykke Papir alle store Skibsrederes Navne, saaledes som de boede, at jeg havde bekvemt for at besøge dem, og han selv skrev først sit Navn (– –)[1] og 5 Spd. med. Er ikke det en vakker Nordmand?“
Saaledes reiste Hr. Thiemann saa at sige fra Haand til Haand den hele Række af Byer igjennem. Her var der en Sømands-Ven, som hentede ham fra Hotellet og optog ham i sit Hus, hist en Præst, som førte ham omkring til Skibsrederne, atter et tredie Sted var der En eller Anden, som laante ham Hest og Vogn til nærmeste Skyds-Station. Han er aldeles henrykt over al den Godhed, som blev ham viist, og ved at læse hans Brev har jeg ligesom gjort Reisen sammen med ham, saasom han nævner ved Navn en stor Del af de Herrer og Damer, som han nød Venlighed hos, saa jeg synes at se for mine Øine, hvorledes han har havt det den hele Vei.
Han beder mig at takke de Mange i det kjære Norge, som viste ham saa megen Venlighed. Det er mig kjært at bringe denne Hilsen frem, og jeg tilføier, at jeg tror, at hver den, som har hjulpet til at glæde denne hjertelige og nidkjære Mand, trygt kan tænke paa, at han her har bidraget til at fremme noget Godt. Ikke alene, at Hr. Thiemanns
- ↑ Navnet staa i Thiemanns Brev, men er udeladt her.
