Erinde var saadant, at det fortjente vor Opmærksomhed; men han var selv den Mand, at hvad godt der gjordes ham, faldt i god Jord. Jeg ser det saa vel af hans glade Brev.
Den 17de Mai var Thiemann lykkelig: da var der Generalforsamling i Sømands-Selskabet i London, og da fik han meddele Beretning om sin Norges-Reise. Kirke-Salen i Sømands-Institutet var smykket med Blomster og Flag, deriblandt et stort norsk, samt med et Rensdyr-Hoved, som Thiemann havde faaet til Foræring af Professor Rasch, og med det Skandinaviens Kaart, som Folkeoplysnings-Selskabet har udgivet. Der blev holdt Bøn, saa blev Aarsberetningen oplæst, derefter talte 5 af Londons mest anseede Prædikanter. Og nu kom Touren til Thiemann, som havde faaet Sæde anviist lige ved Side af Præsidenten (i Jarlen af Carlisle’s Fraværelse fungerede Hr. Guerney).
„Jeg fortalte Forsamlingen om Norge, om min Skole, om Hr. Sundt, om alle de Herrer i Christiania, som havde interesseret sig for vort Selskab, og om min Reise, og om den store Venlighed, jeg havde mødt. Forsamlingen yttrede sin Glæde ved at klappe i Hænderne og juble og le. Jeg fremviste et Par Strømper, som 2 Piger havde strikket i min Skole i Oslo, og da udbrød de i en høi Latter, og igjen begyndte Forsamlingen at juble, da jeg fremviste min Skrivepult, som jeg fik af mine Skolebørn, som en Præsent, Søndag den 14de April. Børnene havde samlet Skillinger uden mit Vidende hos en af deres Fædre, som gav mig Skrivepulten i alle Børnenes Nærværelse, efterat jeg havde sagt dem „Farvel“ paa den sidste Dag. Pulten er af Jacaranda-Træ og indlagt med Sølv paa Hjørnerne, paa hvilket er skrevet: August Thiemann, 14de April 1861. I Midten er ogsaa en Sølvplade, med disse Ord: Af Taknemmelighed, fra Børnene i Oslo. Den koster tilsammen 8 Spd. Da jeg kom til Ende med min
