Side:Folkevennen 1861.djvu/39

Denne siden er ikke korrekturlest
35

hvad Tid det Navn Peis begyndte at komme i Brug, saa kunde vi antage, at da kom ogsaa selve Tingen i Brug. Men i Sagaerne eller i andre gamle Skrifter forekommer det Navn Peis ikke, efter hvad Sprogforskerne hidtil have fundet, og naar det forekommer i nyere Skrifter, fra forrige Aarhundrede, saa omtales Tingen som gammel og længe kjendt.

Her maa jeg atter erindre om det andet Navn paa et aabent Ildsted med Røg-Pibe, nemlig „Skorsten.“ Dette er ogsaa af fremmed Oprindelse, ligesom det Navn „Kjøkken.“ I Skriftsproget og ellers i almindelig Tale forstaar man jo nu ved Skorsten Ildstedet netop i Kjøkkenet eller Bryggerhuset, hvor Madlavning foregaar.

Ved at lægge sammen alt, hvad jeg herom har seet og hørt, saa har jeg faaet det Indtryk, at 1) engang i Tiden brugtes her i Norge Navnene Peis og Skorsten om en og samme Ting, nemlig et Ildsted af det beskrevne Slag i Stuen, 2) men Navnet Peis agtedes for simpelt og brugtes kun i Dagligtale, medens Navnet Skorsten var det, som brugtes i Skrift, og 3) da Hus-Skikken i Tidens Løb forandredes og forbedredes saaledes, at man fik Kakkelovn i Stuen og hint Ildsted i et særskilt Kjøkken, saa blev det simple Navn Peis beholdt af Almuen i de Bygder, som endnu beholdt den gammeldags simple Indretning, medens Skriftsprogets Navn Skorsten kom til at betegne Ildstedet i det nymodens Kjøkken.

I Aaret 1493 blev der optaget et Slags Syns-Forretning over Kongsgaarden i Jæmteland, som da var norsk Provinds, og det siges her, at den sidste Bruger af Gaarden havde kostet op „en ny Borgestue med Skorsten (skorstein) og alt det, dertil hører.“[1] Denne Skorsten har upaatvivlelig været det samme som en Peis staaende i

  1. Dipl. Norv. II, 716.