Side:Folkevennen 1861.djvu/426

Denne siden er ikke korrekturlest

422

bygder ikke kjendtes andre Hus-Skikke end Røgstuens; men allerede da var der (jeg kommer i en følgende Paragraf til at forklare denne min Mening nærmere) to Slags Røgstuer, og det var Røgovnstuen, som herskede i Vest for Grændse-Linien, medens Arestuen herskede i Øst.^[1]

Paa hver sin Side af Grændse-Linien have de to Hus-Skikke rimeligvis hersket uden Undtagelse, Bygd for Bygd, Hus for Hus. Thi som jeg ikke har fundet noget vist Spor af Arestuen i Vest for Linien, saa har jeg heller ikke i Øst for Linien fundet noget tydeligt og bestemt Spor af Røgovnstuen.^[2]

↑ Og til Røgovnstuens Strøg hørte, ifølge en Oplysning, som meddeltes Side 315 Anm., og ifølge Grunde, som nærværende Paragraf skal udvikle, rimeligvis de vidtstrakte Kyst-Egne nordenfor Throndhjems-Fjorden, alt til Finmarken, saa Landet har været delt saa temmelig i to Halvdele.
↑ Det skulde da være følgende to Tilfælde: 1. Arestue i Vest for Grændse-Linien: Lensmand Halse paa Tustern i Nordmør fortalte mig i 1859 om Konge-Stuen“ paa Aspen i Thingvold i Nordmør (den „Herre-Stue,“ som omtales i Nicolaysens førnævnte „Fortegnelse,“ med den Oplysning, at den brandt op i 1804), at i den ældste Tid skulde den havt Ildsted midt paa Gulvet. Men dels er nu dette Sagn ikke saa ganske sikkert, dels lader det til, at det ikke har været en almindelig Beboelses-Stue. 2. Røgovnstuer i Øst for Grændselinien: I Holms førnævnte Beskrivelse over Lister og Mandals Amt ved 1790 heder det under Forklaringen om Bygningsvæsenet: „De, som ere fattige, har kuns en Røgstue uden Loft, med en Ovn, muret af Graasten.“ (Topogr. Journ. X, 43). Var dette berettet fra en Egn som Bergens Stift, maatte det forstaaes om Røgovnstuer; men nu kan det forstaaes saa, at fattige Folk boede i det Slags Huse, som Andre her i Egnen kun brugte som Ildhuse (Side 344, Anm.), og at de istedetfor Ovn af Jern (Kakkelovn), som ellers var i Brug her i Egnen, maatte hjelpe sig med en „Ovn“ af Graasten (Skorsten, Spis) – en Unøiagtighed i Udtrykket, som man ofte finder hos Forfattere.

[1] Og til Røgovnstuens Strøg hørte, ifølge en Oplysning, som meddeltes Side 315 Anm., og ifølge Grunde, som nærværende Paragraf skal udvikle, rimeligvis de vidtstrakte Kyst-Egne nordenfor Throndhjems-Fjorden, alt til Finmarken, saa Landet har været delt saa temmelig i to Halvdele.

[2] Det skulde da være følgende to Tilfælde: 1. Arestue i Vest for Grændse-Linien: Lensmand Halse paa Tustern i Nordmør fortalte mig i 1859 om Konge-Stuen“ paa Aspen i Thingvold i Nordmør (den „Herre-Stue,“ som omtales i Nicolaysens førnævnte „Fortegnelse,“ med den Oplysning, at den brandt op i 1804), at i den ældste Tid skulde den havt Ildsted midt paa Gulvet. Men dels er nu dette Sagn ikke saa ganske sikkert, dels lader det til, at det ikke har været en almindelig Beboelses-Stue. 2. Røgovnstuer i Øst for Grændselinien: I Holms førnævnte Beskrivelse over Lister og Mandals Amt ved 1790 heder det under Forklaringen om Bygningsvæsenet: „De, som ere fattige, har kuns en Røgstue uden Loft, med en Ovn, muret af Graasten.“ (Topogr. Journ. X, 43). Var dette berettet fra en Egn som Bergens Stift, maatte det forstaaes om Røgovnstuer; men nu kan det forstaaes saa, at fattige Folk boede i det Slags Huse, som Andre her i Egnen kun brugte som Ildhuse (Side 344, Anm.), og at de istedetfor Ovn af Jern (Kakkelovn), som ellers var i Brug her i Egnen, maatte hjelpe sig med en „Ovn“ af Graasten (Skorsten, Spis) – en Unøiagtighed i Udtrykket, som man ofte finder hos Forfattere.

[1]

[2]