I det Strøg, som jeg har kaldt Røgovnstuens Rige,
har jeg jo kunnet paavise Forholdet fast Bygd for Bygd;
i Arestuens Rige ere Sporene temmelig hyppige i Christiansands
Stift, og hverken i Christiania eller i
Throndhjems Stift mangle de ganske, og det er for det
meste tæt op ved den angivne Grændse-Linie, at Sporene
paa begge Sider ere fundne.
Det er jo venteligt, at der med Tiden kan fremkomme flere Oplysninger end de, jeg nu har kunnet samle, og andre Oplysninger kunne føre til andre Anskuelser. Men det maa være mig tilladt at tale om Tingen saaledes, som jeg nu formaar at anskue den.[1]
Grændse-Linien mellem de tvende Hus-Skikkes Strøg falder for en stor Del sammen med den Inddeling, som saa ofte gjøres mellem Vestlandet og Østlandet. Ved saa mange Leiligheder blive vi opmærksomme paa en synderlig Forskjel i Folkelivet i disse vestlandske og østlandske Bygder, og flere af Folkelivets endnu uløste Gaader staa i Sammenhæng med det Spørgsmaal: Hvori stikker hin Forskjel, og hvoraf kommer den?
Men derfor forekommer det mig yderst interessant at betragte hin Grændse-Linie. Tanken dvæler ved den, gaar ud og ind og sysler paa begge Sider af den; Indbildningskraften vil leve sig ind i begge Hus-Skikke og gjøre sig fortrolig med de Omstændigheder, som i den fjerne Fortid monne have ordnet denne Fordeling, og med den Indfly-
- ↑ Røgovnstuens Strøg kan ikke lettelig have været stort mindre, end jeg har angivet det; men det er ikke umuligt, at det engang i Tiden har været noget større. Her tænker jeg navnlig paa Jæderen, om hvilket Bygdelag jeg mangler Oplysning til med Bestemthed at henføre det til Arestuens fordums Strøg.
