Denne siden er ikke korrekturlest
39
sine Sønner med fra Bygden som Gidsler, hvilket de dog med Rette burde anse mere som en Ære end som en Tvang. Og det er berettet, at næsten alle Bønderne i disse Herreder kom til Mødet og forligtes med ham; men de, som ikke vilde det, flygtede ud igjennem Dalen“[1].
Vel maatte jeg tænke paa St. Olaf her. Thi da jeg var paa Lom og gik ind paa Gaarden Næs, som Sagaen nævner, og besaa det gamle Hus, som efter Sagnet skal være det selvsamme, som Olaf sov i (Olafs-Stuen), saa fik jeg den aldeles paalidelige Forklaring, at indtil for en 30 Aar siden, da Huset blev flyttet og med det samme forandret noget, var det en Stuebygning af samme Form som
- ↑ Den gamle Skildring passer overmaade godt paa Egnens Beskaffenhed. Endnu farer Folk tidt og jevnt gjennem Lordalen over Fjeldet fra Lesje til Lom. Den bekvemmeste Nedgang fra Fjeldet ned til Loms-Bygden et gjennem det Skar, som Aura-Elven fosser ned igjennem, strax indenfor den stærkt bebyggede Grænd Ramstad-Stranden. Men Olaf maatte jo være forberedt paa Fiendskab og Modstand, og her indenfor Ramstad-Gaardene vilde han være som i en Fælde; det ser derfor ud, som at han med Overlæg har forladt den almindelige Sti og holdt sig til Aaskanten, indtil han kom til Brækken ovenover Gaarden Bø eller Bøje, som den nu kaldes; thi naar han kom ned her, havde han omgaaet den mandstærke Del af Bygden. Stava-Brækkens Navn er til endnu, ganske nær ved ligger nemlig Stavaa-Sæteren, og Enhver, som er kjendt i Lom, vil skjønne, at fra dette Sted (ud og op for Ramstad-Stranden og tvers over for Loms-Eggen) maa Udsigten over Bygden være ganske uforlignelig „fager.“ De gamle Sagaer indeholde idelig udførlige Beskrivelser over Bygdernes Beliggenhed og Beskaffenhed; men yderst sjelden, synes mig, læser man i dem noget Udraab af Beundring over Landskabets Skjønhed; derfor tror jeg for vist, at Ordene om „den fagre Bygd“ ikke vilde være skrevne her, dersom de ikke virkelig vare sagte af Kongen – og de passe saa vel.
