Jeg gaar videre. Naar der ikke længer var eller behøvede
at være Ljore i Taget, saa gik det an at lægge
Loftsgulv over Stuen og indrette et Loftsværelse ovenpaa.
Hermed var altsaa Muligheden givet til at bygge
større Huse og indrette dem bekvemmere og hyggeligere. Men
at denne Mulighed blev til Virkelighed i det Strøg, hvor
Peisen var bleven indført, det har største Delen af denne
Afhandling gaaet ud paa at vise. Derimod er der endnu
den Dag idag ikke Loftværelse over en eneste Stue, hvis
Ildsted er Røgovn.
Jeg gaar videre. At dømme efter Exemplet fra Sætersdalen og øvre Thelemarken, hvor Arestuens Skik naaede nærmest ned til Nutiden, og ved at agte paa ældre Folks Skildringer af Tilstanden i Fortiden selv i Bygder som Hedemarken og Østerdalen kan man slutte sig til to Ting: at det stod misligt til med Renlighed og Pyntelighed i de fordums Arestue-Bygder saa vel som i de nuværende Røgovnstue-Bygder, og at det bliver bedre i saa Maade jo længere Tid der er gaaet hen efter den omhandlede Forandring i Bygnings-Skikken. Nu har Folket paa Østlandet længe boet i lyse, rummelige og bekvemt indrettede Huse – Noget, hvortil Muligheden blev givet og Begyndelsen blev gjort ved Peisens Indførelse, og det var da at vente, at Sandsen for Renlighed og huslig Hygge maatte være mere udviklet hos Bygdefolket her end i de Bygder, hvor Folket endnu bor eller indtil for ganske nylig har boet under Røgovnstuens sodede Tag og indtil for ikke saa meget lang Tid siden har ladet sig nøie med Ljore-Lysets Dunkelhed. Havde Søndfjord lige saa tidlig faaet og kunnet faa Røgovnen ombyttet med Kakkelovn, som
Peis eller Skorsten var kommen, nemlig med Glasruder. Det har rimeligvis været betragtet som noget, der fulgte af sig selv eller hørte med til Moden, at en Peisstue maatte have Glas-Vindue.
