stuer (hvad enten hans egen Opfindelse eller Efterligning af andre Landes Skik) blev Begyndelsen til en ny Lands-Skik, idet hans Exempel blev efterlignet af Flere og Flere, har jeg snarere været tilbøielig til at antage, at det var en Bygde-Skik, som han fandt for sig og optog paa sine Kongsgaarde. Røgovnen med tilhørende Kole (Lampe) passer nemlig saa godt for Almuesfolkets daglige Beboelses-Stuer i vore Fiskeri-Distrikter, at det er vel tænkeligt, at den kan have været i Brug her fra Arilds Tid; men selv i dette Strøg vare maaske Gjæstebuds-Hallerne indrettede ligesom almindelige Dagligstuer i de andre Egne af Landet, indrettede paa at opvarmes og oplyses med det muntre Baal paa Aren – indtil den fredelskende og stilfærdige Olaf Kyrre i sine Haller foretrak Røgovnens lune Varme og Klerternes rolige Lys.[1]
Men, vil man sige, saa var jo Olaf Kyrres Hal fremdeles en Røgstue, sodet og sort, med Ljore i Taget, og Sagaen fremstiller ham dag som en pragtelskende Konge?
Hertil svares med Henvisning til, hvad der ovenfor er forklaret om dette Slags Røgstue, Røgovnstuen, at den havde adskillige Behageligheder fremfor Arestuen. Som Røgovnen i sig selv er en noget mere sammensat og kunstig Indretning end Aren, saa har vistnok hin Stue været mere skikket for et civiliseret Liv end denne.[2]
- ↑ Tidligere (og jeg sigtede dertil i næstforrige §) var min Opfattelse den, at først var der Are i hvert Hus alt Landet over, og saa blev (formedelst Olaf Kyrres Exempel) Aren afløst af Røgovn, ligeledes alt Landet over. Men denne Opfattelse maatte falde bort, da jeg blev opmærksom paa de to Slags Røgstuers Fordeling (§ 40), saa jeg ialfald maatte finde det sandsynligere at Aren og Røgovnen havde hersket samtidig, hver paa sin Side af en bestemt Grændse-Linie.
- ↑ Naar Røgovnen er bleven tilstrækkelig ophedet, og naar Røgen og Kulosen efter Ildingen er bleven tilstrækkelig udluf-
