Denne siden er ikke korrekturlest
441
Hvad angaar det første Punkt, saa kan det gjerne være,
at den før herskende Mening er den rette. Men hvad det
andet Punkt angaar, saa er saa meget vist, at Røgovnstuens
Skik kan forfølges over 100 Aar op i Tiden, men at den
har været upaaagtet af Nutidens Oldforskere.
Ialfald skal det vistnok befindes, at saadanne Oplysninger fra Nutiden, som jeg i disse Paragrafer har meddelt, i adskillige Tilfælde kunne lede til en paalideligere Forstaaelse af de sparsomme Oplysninger fra Fortiden om Folkets Skikke, Kaar og Sæder.[1]
- ↑ Jeg tænker mig, at Oldtidens Bygnings-Skik kanske skulde vise sig i et nyt Lys, naar man efter Anvisning fra Nutiden gjennemgik de korte Beskrivelser i Sagaerne saaledes, at man særskilt undersøgte Bygnings-Skikken paa Almuefolks og paa Storfolks Gaarde, paa Island og i Norge, i Norges Kyst-Land og Indland o. s. v. Det tænker jeg mig ogsaa, at dersom Bygnings-Skikken med dens Forandringer og Forbedringer monne tildrage sig Historieforskernes Opmærksomhed i den Grad, som den efter min Mening fortjener det, saa skal der ogsaa findes flere og flere Oplysninger, som hidtil monne være overseede, ikke alene i Sagaerne og andre Oldskrifter, men ogsaa i yngre Skrifter. For nogle faa Dage siden havde saaledes Bibliotheks-Amanuensis P. Botten Hansen den Godhed at vise mig en fransk Reise-Beskrivelse af en de la Martiniere, som i Aaret 1653 var her i Norge og i en Afstand af tre franske Mile fra Christiania paa en Gaard, som han kalder Wisby (Vestby i Enebak?), fik se et Slags lave Tømmerhuse med Torvtag og istedetfor Vinduer en Lysaabning i Taget (upaatvivlelig Røgstuer, som altsaa have været meget længere i Brug, end jeg før har tænkt mig det her i Omegnen om Christiania). Et Middel til at studere Bygnings-Skikkens Historie turde det ogsaa være at undersøge nøie gamle Hustomter, som hist og her kunde findes, og som maaske have ligget øde alt fra Sortedødens Tider. Paa de gjenliggende Stenhobe maatte det kunne kjendes, om der har været Are eller Røgovn i Stuen.
