Mening, at der kan have været saadan Bygningsform paa Olafs Tid: Stue med Kleve og over denne sidste et Ram Loft. Thi vel afviger selve Grundformen i et Stykke (med Hensyn til Indgangsdørens Plads) fra den, som nu fore- kommer i det Vesten- og Nordenfjeldske, og som de gamle Sagaers Beskrivelse synes bedst at passe til – Noget, som jeg kommer til at forklare nærmere nedenfor; men en kyndig Mand har sagt mig, at der i de gamle Sagaer vanskelig skal findes nogen Beskrivelse netop over en østlandsk Stuebygning, og der synes mig derfor at være Rum aabent for den Forestilling, at der kanske allerede i Oldtiden var en tilsvarende Forskjel i Bygnings-Skikken paa Øst- og Vestlandet. Og om det end var bedre oplyst, end det nu for Tiden er, at der for 8–900 Aar siden brugtes lutter Røgstuer her paa Østlandet, saa er det Noget, som endda ikke angaar selve Bygningens Form, og Ildstedet kunde være blevet forandret i Olafs-Stuen, uden at dennes Tømmerbygning behøvede at forandres i mindste Maade.
Jeg er imidlertid tilstrækkelig opmærksom paa, at der ofte ligger Misforstaaelse og Vildfarelse til Grund for saa-
ligheds-Tilstanden i Norge,“ Side 24), har jeg omtalt en Beretning om, at der skulde være en gammel Indskrift paa Mønsaasen. Nu har jeg bedre Oplysning herom, i Brev fra en paalidelig Bonde, Erik Rusten, paa Lom. Han siger, at da Huset stod i sin oprindelige Skik og havde Ramloft, skulde der paa Loftets Mønsaas være en Indskrift, uden at nogen nu veed, hvordan. Da Huset blev flyttet (fra Sønste-Næs til Gaardparten Ekre), blev som sagt Ramloftet tilintetgjort og dermed Indskriften ogsaa. Nu er Stuens Aas-Tag skjult med Panel; men Eieren fortalte Brevskriveren at der findes indskrevet i Mønsaasen, de Ord: „den 4de Julius, (uden Aarstal) og: „Skrives i norske Kongers Krønike“ – hvilken Indskrift, som Brevskriveren bemærker, ikke kan være meget gammel. – Sml. Schønings Reiseberetning af 1775, i „Budstikken“ 3die Aargang, 1821 og 22, Side 45.
