Den Skik, som man endnu kan finde i mange Bygder, at Ungdommen om Vinteren ligger i Fæhusene, har ikke i Mands Minde været brugelig paa Jæderen, af den Grund, at Fæhusene have været saa overmaade ringe, saa det har sagt sig selv, at her gik det ikke an for Folk at sove.
Loftet over Forstuen og Kjøkkenet er et meget ringe Rum, uden noget Vindue. Men jeg har tildels seet et Lyshul i Taget, som blev lukket med en Halmdot, og som hed Ljore – en Mindelse altsaa fra Røgstue-Tiden.
Over Gjæsteværelset eller „Boden“ er Gaardens Stabburs-Loft, hvor Korn, Fladbrød, Kjød o. s. v. forvares. Thi der er ikke særskilte Stabbure eller Stolpeboder paa Jæderen.
Under mit sidste Besøg paa Jæderen, 1860, blev jeg engang opmærksom paa, at en Bonde, som gjæstevenlig førte mig ind i Stads-Stuen, hvor Konen havde dækket Bordet for mig, udtrykte sig saa, at han indbød mig til at gaa med ham ind i „Buaa.“ Da hørte jeg Navnet for første Gang og studsede. Men da jeg saa spurgte efter og erfarede, at Loftet over dette samme Værelse, „Bua-Loftet,“ tjente til hint Øiemed som Stabburs-Loft, saa syntes jeg strax at forstaa hele Sammenhængen.
Den jæderske Stuebygning er et sammensat Hus. Oprindelig har der her som vist overalt i Landet (§ 11) været tvende særskilte Huse, nemlig en Stue til at bo i og en Bod (Bu) med tvende Rum, et nedre og et øvre, det ene til Klæder og Gjæste-Seng og det andet til Madvarer. (Sædvanligvis er Anordningen den, at Madvarerne ere i det nedre Rum eller i Boden og Gjæste-Sengen paa Loftet; men netop fra Nabo-Egnen Ryfylke har jeg dog omtalt Exempel paa den modsatte Anordning, Side 185).
Nu behøver man kun at tænke sig, at Jæderen i Fortiden var bebygget med dette tarveligste Sæt af Indhuse: Stue og Bod, og at hvert af disse Huse var af den
