der nu vel ikke skulde været nogen Tanke om den længer, dersom ikke det Navn „Buaa“ havde sat paa Sporet.[1]
Efter min Opfattelse er der rigtignok den Forskjel mellem Suldal i Ryfylke og Jæderen, at hist har Stuen været Røgovnstue, her derimod sandsynligvis Arestue. Denne er da forandret saa, at Bilægger-Ovnen er kommet istedetfor Aren. Men ogsaa dette er en Forandring, som er foregaaet før Mands Minde. Jeg har seet Bilægger-Ovne paa Jæderen med Aarstal, som vise, at de ere over 200 Aar gamle, og saa gammel kunne vi da tænke os hin Forandring.
Med Vished kan egentlig kun dette siges, at der var en Tid, da man ogsaa paa Jæderen som overalt i Landet brugte Røgstuer; men at disse Røgstuer havde Are (og ikke Røgovn), det finder jeg sandsynligst, fordi Jæderen ligger udenfor Fiskeri-Distriktet, som synes at være den Strækning, hvor Røgovnen ene har hørt hjemme (§ 41).[2]
Stuen og Boden med det mellemliggende Rum for Gang og Kjøkken er at agte for den egentlige Bygning, og paa alle Sider undtagen Vindues-Siden er denne og det er en Særegenhed for den jæderske Stueform) omgivet med Skuternes og Kovernes Udbygninger.
Det er kanske mest disses lave Torv-Tage, som give
- ↑ Allerede i 1810 lagde den førnævnte Løitnant Flor Mærke til, at de ellers saa almindelige Stolpeboder manglede paa Jæderen; men han blev ikke vaer, at en Del af Stuebygningen svarede til Boden (anf. St. Side 162).
- ↑ Som yderligere Grund skal jeg ikke anføre den Omstændighed, at Jæderen ikke har andet Brænde end Torv, der neppe har kunnet bruges i Røgovn; thi før i Tiden (og kanske for ikke saa overmaade lang Tid siden) har Jæderen havt Skov, og forsaavidt har der altsaa intet været i Veien for at bruge Røgovn da; men endda tænker jeg mig heller Sagen saa, at man paa Jæderen brugte Are, og at netop Arens umaadelige Ved-Slug gjorde Ende paa Skoven.
