Bygningen det uanseelige Ydre. Seet bagfra og i nogen Afstand er en jædersk Stuebygning neppe til at skjelne fra en Poteteskjelder eller fra en af disse Kjæmpe-Hauge, som netop der er saa mange af.
Men man forsones med Uanseeligheden, naar man bliver opmærksom paa Hensigtsmæssigheden. Jeg har allerede sagt, at Udbygningerne gjøre det lunt om selve Huset, og jeg tilføier, at Stormen, som vilde støde an mod bratte Vægge lettere glider hen over Udbygningernes skraa Tage. Det kan ogsaa mærkes, at Jæderboen gjerne sætter sine Huse langs med Landets eller Kystens Retning, saa Vinduerne vende ud mod Havet, og saa Nordvest-Vinden, der her raser værst, stryger langs med Huset og altsaa faar mindst muligt Tag i det.
Jeg ser af Beretninger, at der er ligedanne Udbygninger ved Husene i andre veirhaarde Egne, paa Færøerne (selve Husets Vægge af Træ, men Udbygningernes af Sten og Græstorv ligesom paa Jæderen), samt i Jylland.
Jeg mener, at dersom vi kunde se et halvt Hundrede Aar op i Tiden, saa skulde vi finde alle Jæderens 5 Præstegjelde regelmæssig besatte med Huse af det nu beskrevne Slag. Men efter den Tid mener jeg at kunne angive følgende Række af Forandringer og Forbedringer.
1. Koverne bag ved Stuen, først den ved Daglig-Stuen, saa begge, faa noget bedre Ydervægge og sættes ved Døre i Forbindelse, ikke med Kjøkkenet, men med selve Værelserne; Rummene blive dermed vigtigere Dele af Huset og kunne bruges som Senge-Kover – endnu dog med ganske lave Ydervægge og med Skraatag, kanske endog uden Vinduer.
2. Den næste Slægt af Stuebygninger blev anseeligere derved, at istedetfor det tidligere Sid-Tag (Sid-Toka, som gaar sidt ned paa den ene Side af Huset) byggedes Jevn-Tag (Jamn-Toka, Tag, som er jevnhøit paa begge
