med 1 og 1, Senge, for Tjenerne eller Børnene; C, Forstuen; D Kjøkkenet, med 1, Skorsten, 2, Torv-Krogen, 3, Trappe til Loftet; E, Spiskammers; F, „Buaa,“ med panelede og tildels malede Vægge, og formedelst denne nymodens Indretning mere og mere kaldt „Storstue,“ med 1, Bord, 2, Dragkiste eller i senere Tider Skatol, 3, Seng; G, „Bua-Kammers, med 1, Seng; H og H, Skuter til Torven.
Man bemærke det nye Værelse, som vi saa her, nemlig særskilt indrettet Spiskammer. Mange Reisende have forundret og forarget sig over det Syn, som saa hyppig sees i gammeldags Bonde-Huse i alle vore Landsbygder: i Hylder og Vindues-Karmer i Dagligstuen staa halv tømte Grødfade og Melkekopper med Slumper af Melk i, og paa Bordet i selve Storstuen staa Smørstykker og Oste hensatte – et stærkt Billede paa Uryddighed. Tilskueren er saa snar til at sige: Se, hvilken Skjødesløshed! Men Tingen er, at fra gammel Tid har det ikke været paatænkt at have særskilt Spiskammer, hvor Husmoderen med Lethed kunde sætte hen det brugte Bordtøi og Levninger fra Maaltidet. Den nye Skik med Spiskammere (jeg mener, den skriver sig fra de sidste 10 eller 20 Aar) betegner derfor en Vending i Tænkemaade og Sæder.
Af Fig. 75 er det seet, at de lave Udbygninger paa Bagsiden af Huset ere forsvundne; Skuterne for Enderne af Huset ere ogsaa undertiden sløifede. Ovenfor priste jeg Hensigtsmæssigheden af disse Udbygninger; er skal jeg derfor tilføie, at det Ly, de gav mod Stormen, behøves mindre ved de nyere Huse af den Grund, at disse ere stærkere tømrede og bedre bordklædte.
Fremdeles lader det dog til, at det paa det flade Jæderen befindes uhensigtsmæssigt at bygge øvre Stokværk paa Husene; det Høieste, jeg har seet, er et Kvist-Kammer over Midten af Bygningen.
