3. Gjesdal, Annex-Sogn til Ly Præstegjeld, er
den Bygd paa Jæderen, som ligger længst inde i Landet,
og i Modsætning til Jæderens mærkværdige Fladland langs
Havkanten er den med sine Aaser fast som en Fjeldbygd.
Jeg mente, at jeg her skulde finde overmaade gammeldags
Bygde-Skik; men jeg fandt heller Tegn til Fremskridts-Aand.
En Bonde paa Gaarden Gjesdal i Sognet af samme Navn havde for neppe 10 Aar siden bygget sig en Stuebygning af omtrent saadan Grundform som Fig. 77.
1, Gang og Kjøkken, med Skorsten a samt Lofts-Trappe; 2, en indre Gang; 3, Spiskammer; 4, Daglig-Stue, med Bilæggerovn; 5, Sengekammer og vordende Folgebolig (for Folge- eller Føderaads-Folkene), ligesaa med Bilæggeron; 6, „Buaa,“ med Kakkelovn; 7, Kammers, med Gjæsteseng.
Her ere jo Forandringerne saa store, at der ikke er stor Lignelse igjen af den forrige Bygnings-Skik. Men Forandringerne ere betydelige Forbedringer. Før gik Forstuen og Kjøkkenet tvers igjennem Huset, skilte Værelserne ad og tjente som en Kanal for Trækvinden, saa det gik paa Helsen løst for Husmoderen, som skulde stelle ved Skorstenen. Her ere disse Ulemper undgaaede.