Jeg spøgte med Bonden og spurgte, hvorledes han havde kunnet vove at bryde saaledes med den gamle Skiks Bud og Paragrafer at han ikke havde anden Indgangsdør paa Huset end Kjøkkendøren. Men han svarede i samme Spøg, at var der Storfolk, som ikke vilde gaa igjennem hans Kjøkken, saa maatte det heller være det samme.
Det fornøiede mig at betragte dette Hus, og jeg tænkte paa, hvilken Vinding det skal blive, naar der anvendes saadan Tænksomhed ved hvert nyt Hus, som skal bygges Vel forsvinder da den nedarvede Stueform og det Fortidens Minde, som nu ligger gjemt i den; men de nye og vexlende Husformer, som skulde afløse den gamle, skulle staa som Billeder paa Folkelivets voxende Lykke og fremadskridende Forædling.
(Fortsættes).
Kongen har nu foretaget den i forrige Hefte omtalte større Rejse. Før han forlod Stokholm, holdt han sammensat svensk og norsk Statsraad, hvori han meddelte, han agtede at gaa ombord paa en svensk-norsk Flaadeafdeling, og at han mulig kom til at gaa iland og opholde sig nogle Dager i Udlandet for hvilket Tilfælde den i Rigsakten og Grundloven foreskrevne Interims-Regjering skulde sammentræde, hvorhos han gav Medlemmerne af den norske Statsraadsafdeling i Stokholm Befaling til at indfinde sig i Kristianssand, hvor han vilde løbe ind med Flaaden, og hvor han i norsk Statsraad vilde træffe de fra norsk Side fornødne Forføjninger.
Kongen gik den 29de Juli i Rivøfjord ved Gøteborg ombord paa det svenske Skrue-Linjeskib „Stokholm,“ der
