Side:Folkevennen 1861.djvu/481

Denne siden er ikke korrekturlest
477

Frihed om 10 til 12 Aar, og da skulde han blive ligesaa god Huusbondskarl som før. Vi seer, i hvilken sørgelig, selv i verdslig Henseende taabelig Forblindelse han gik. Da Aviserne have indeholdt en udførlig Skildring om det oprørende Mord, vil jeg ikke her omtale de nærmere Omstændigheder ved dette og kun bemærke, at den Maade, hvorpaa han forøvede Mordet, klart viser os hans umenneskelig haarde Hjerte, hans forblindede Ihærdighed i at fuldbyrde sit onde Forsæt samt hans snu og rolige Betænksomhed. Hans listige Frækhed kunde dog ikke lukke Øinene paa alle hans Naboer, om end mange Mennesker lode sig bedrage derved og stode i den Formening, at det Skede kun var at betragte som et sørgeligt Ulykkestilfælde.

Ved sin Opførsel under de Forhør, som strax bleve optagne over ham, gav han nu ogsaa tydeligen tilkjende, hvor dybt han var nedsunken i Synd og Forblindelse. Hverken Synet af hans myrdede Hustrues afsjælede Legeme eller af hans smaa Børn kunde røre hans haarde egenkjærlige Sind. Kun naar han derved troede at kunne vinde sine Dommeres Velvillie, fremkom han med Tilstaaelser, der vare blandede med mange løgnagtige Tilsætninger. Et Menneske, der ikke er i Bund og Grund fordærvet, pleier ofte, naar den forbryderske Handling er fuldbragt og Synden i ham har baaret sin skrækkelige Affødning for Lyset, at gribes af Rædsel over den og finde Lettelse i en oprigtig Tilstaaelse. Men hos Even havde vel Synden havt for lang Tid til at regjere, til at dens Afskyelighed saa snart kunde indsees. Den Smule Kundskab, han fra sin Ungdom af havde bevaret om Christendommen, og den Færdighed han havde i Læsning, kom dog ogsaa her, som stedse, til Nytte. Allerede medens han hensad i Lensmandsarresten, begyndte han at læse Noget i Guds Ord og synge Psalmer. Læsningen syntes rigtignok ikke at gjøre synderligt Indtryk paa ham, hvortil vel og den Omstændighed bidrog