til en Pige. Han paastod dog, at hun maatte være uvidende om denne hans Tilbøielighed, da han aldrig havde udtalt den for hende, ligesom der da heller ikke havde fundet noget udvortes utilladeligt Forhold Sted. Som Grund til, at han ikke for Retten havde afgivet en rigtig Forklaring, angav han, at han ikke vilde, at Pigen skulde offentligen blive beskjæmmet. Jeg foreholdt ham da det Urigtige i en saadan Afvigelse fra Sandheden, om han ogsaa meente at have en gyldig Undskyldningsgrund, da det var hans ubetingede Pligt at komme frem med Sandheden uden Hensyn til de sandsynlige Følger deraf. Det er vistnok ikke godt at afgjøre, hvilke syndige og skrøbelige Tanker der har hindret ham i strax at afgive en fuldstændig Bekjendelse; dog er det værd at lægge Mærke til, at han modtog Efterretningen om, at hans Dom uden Formildelse skulde fuldbyrdes, med stor Rolighed. Han bad mig vel engang i de Dage om, at jeg skulde indgaa til Hans Majestæt med et Bønskrift for ham, da Kulterstads Benaadning ad en saadan Vei stod ham for Hovedet; men da jeg med Bestemthed nægtede at kunne have nogen Deel i et saadant Skridt, som jeg ansaa for urigtigt, naar den høieste Øvrighed allerede havde afgivet sin paa moden Overveielse grundede Bestemmelse, hvori der ligger en Afgjørelse fra Herren selv, hvis Tjener Øvrigheden er, – da blev han vel bevæget, og Blodet steg ham til Hovedet, som det bestandig gjorde, naar han var vred eller paa anden Maade heftig bevæget, men han gjorde dog ikke mange Indvendinger og lod aldrig siden et Ord falde om denne Sag.
Jeg maa her tillige bemærke som et karakteristisk Træk af hans Maade at tale paa, at da jeg forestillede ham, at han ikke burde sætte sit Haab til Benaadning, svarede han: „dersom Gud vil, kan han benaade mig ogsaa for Straffen her i dette Liv,“ og som Grund til at tro, at Gud vilde gjøre dette, anførte han, at han maaskee ved sit senere
