Side:Folkevennen 1861.djvu/489

485

der havde flokket sig sammen paa mange Steder for at see ham, og hvoraf han kjendte Mange, havde gjort et ubehageligt Indtryk paa ham; dog deeltog han med Glæde i den Aftenandagt, som jeg holdt med ham og Vagtmandskabet. Han læste baade denne Aften og de følgende Dage flittig i den hellige Skrift og enkelte Afsnit af Johan Arndts sande Christendom, hvilke jeg paapegede for ham, ligesom han og gjerne sang Psalmer, med en behagelig Stemme og godt Udtryk. Den første Nat fik han paa Grund af Tandpine, som han havde paadraget sig paa Reisen, og vel ogsaa paa Grund af de mange Mennesker, der omgave ham, ikke sove synderligt, men var dog Tagen efter i en bedre Sindsstemning. Det Vagtmandskab, som fremmødte de følgende Dage, syntes ogsaa at være christeligsindede Folk, som gjerne deeltog med Even i Psalmesangen og Andagterne, og dette bidrog visselig til, at han senere følte sig mere tilfreds og kom i en kjærligere og mildere Stemning. Uopfordret bevidnede han ogsaa i disse Dage baade for Fogden og Lensmanden sin Erkjendelse af ikke at have opført sig rigtig mod dem og bad om deres Tilgivelse, som han da ogsaa fik et uforbeholdent Tilsagn om Dagen før Executionen meddelte jeg ham Alterens Sacramente, hvilket han efter foregaaende lydelig Bekjendelse baade af sin Synd og Tro paa Frelseren og efter derpaa grundet Tilsigelse af Syndernes Forladelse modtog med synlig Andagt og Glæde Om Eftermiddagen samme Dag tog han Afsked med sin forrige Huusbond og Sjelesørger, Sognepræsten i Biri. Denne erklærede senere, at han vel ogsaa i Førstningen blev overrasket og ligesom frastødt ved Evens freidige Væsen, men at han dog ved en længere Samtale med ham maatte ledes til med mig at antage, at der var et sandt Trosliv tilstede hos ham. Om Morgenen paa den Dag, da Executionen skulde foregaa, kom jeg til Even for som sædvanlig at holde Morgenandagt med ham. Han havde sovet godt om